– Med hjælp fra dejlige mennesker, en tam malkeko og lidt snilde, lykkes det endelig at få vores to udbryderkonger fanget.
Sådan skriver Hammershuslam i en opdatering på Facebook om de to Galloway-tyrekalve, der stak af i fredags i Rø og blev indfanget godt to døgn senere.
Efter en lang eftermiddag, hvor man forgæves havde prøvet af indfange kalvene, lykkedes det alligevel til slut, da en gammel malkeko tog tyrene under "sine vinger", hvorefter de trætte kalve kunne føres stille og roligt op i en trailer.
Hammershuslam sender en venlig tak til især dem, der hjalp med at få tyrekalvene indfanget, men også til de mange, der har keret sig om kalvenes ve og vel.