"Forretningerne har været i familiens eje siden 1940, og det samlede skosalg har rundet to millioner par, så man kan vel godt kalde os godt garvede,” skriver Keldor Sørensen via Bornholms Erhvervsmægler i en mail til Tidende.
Keldor Sørensen overtog forretningerne efter sin far i 1987 efter at have beskæftiget sig med skosalg i ti år. Han fortæller, at det er mødet med kunderne, der har gjort, at han har kunnet holde dampen oppe så mange år.
"Det er denne kontakt, der driver det hele, men nu har mit hår trukket sig tilbage, så synes jeg også, at det nærmer sig tiden, hvor jeg skal trække mig tilbage," skriver han.
Keldor Sørensen udtaler, at han håber, at det vil lykkes at finde "den rette køber, der vil videreføre forretningerne, så kundernes behov også kan opfyldes fremover".