Torsken har det meget skidt
Der mangler nye årgange af fisk i Østersøen, siger sektionsleder Marie Storr-Paulsen fra DTU-Aqua. Arkivfoto

MILJØ | ØSTERSØEN
27. SEP 2021 • 07:06
Af: /ritzau/

Torsken har det meget skidt

Danmark kan ikke opfylde EU's krav i de indre farvande. En vigtig årsag er trawlfiskeri, siger en ekspert.

Vandmiljøet i fjordene og de indre danske farvande er så dårligt, at Danmark får stadig sværere ved at opfylde EU's krav og vores egen lovgivning.

Det vurderer en ekspert i marin økologi, professor, dr.scient. Bo Riemann fra Aarhus Universitet. Et af målene er "god økologisk tilstand" i åer, søer, fjorde og havområder i 2027.

Årsagerne er mange. Trawlfiskeriet er ifølge Bo Riemann særligt skadeligt, fordi det river havbunden op og ødelægger levestederne for fiskeyngel.

– De store torsk er opfisket i fjordene og dele af Kattegat. Bæredygtighed er en plet på månen i dette her. Det eneste sted, man har en stor, levedygtig bestand af torsk, er Øresundsregionen, hvor man har stoppet trawlfiskeriet, siger han.

Bo Riemann taler mandag 27. september på en konference i Skælskør om miljøtilstanden i de indre farvande.

Bag konferencen står Slagelse Kommune og Kimo, Kommunernes Internationale Miljøorganisation.

Også udledningen af næringsstoffer er langt over naturens tålegrænse og med til at gøre det "helt urealistisk", at Danmark kan overholde EU's direktiver om vandmiljøet, vurderer Bo Riemann.

Udledningen af kvælstof er alt for stor i forhold til EU's krav.

– Fra sidst i 1980'erne og frem til 2010 faldt tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet efter en kæmpeindsats i landbruget. Men så slap man tøjlerne, siger Bo Riemann.

– Tilførslen har de seneste ti år ligget på 56.000 ton årligt som gennemsnit. Det er 20.000 ton mere end det, landbruget skal ned på, hvis vi skal nå god økologisk tilstand.

I regeringens forhandlingsudspil til landbruget og de politiske partier foreslår man reduktioner på omkring 13.000 ton årligt - altså cirka det halve, siger Bo Riemann.

– Det er helt urealistisk at nå god miljøkvalitet i 2027, siger han.

Sektionsleder Marie Storr-Paulsen fra DTU-Aqua bekræfter, at torsken har det meget skidt, især i Østersøen.

– Der mangler rekruttering, altså nye årgange af fisk. I den østlige del af Østersøen spiller fiskeriet formentlig en mindre rolle i tilbagegangen. Her er det økologiske ændringer og store områder uden ilt på havbunden.

Torskene vokser ikke nær så meget som før, og de er meget tynde. I dag er torsken blot 20 centimeter, når den gyder første gang - sidst i 1990'erne var længden 40 centimeter.

– Det er et sygdomstegn for en bestand, der er rigtig stresset, siger Marie Storr-Paulsen.

Ifølge interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har udledning af kvælstof fra dansk jord "utrolig lille betydning for miljøtilstanden" uden for fjordene. Det mener seniorkonsulent Marie Østergaard.

– Derfor er det vigtigste budskab fra os, at vi har brug for et stærkt, internationalt samarbejde, hvis vi skal forbedre havmiljøet i Danmark.


Fiskebestande i de indre danske farvande

• Torsk: Mistrives generelt. De store torsk er væk. I Østersøen vokser torsken ikke som før, og hunnerne er nu kun 20 centimeter lange og meget tynde, når de gyder første gang - mod 40 centimeter sidst i 1990'erne: Et klart stresstegn.

Torsken er en koldtvandsart og kan som silden ikke lide højere temperaturer. Klimaændringer kan gøre det svært for torskebestanden at komme på fode igen.

I Øresundsregionen har torsken haft det bedre end i omkringliggende områder. Her er trawlfiskeri forbudt af hensyn til skibstrafikken. Men også i Øresund er bestanden ifølge DTU-Aqua i tilbagegang, og de store torsk forsvinder.

• Rødspætte: Klarer sig generelt godt i de indre farvande - fra Kattegat til den østlige del af Østersøen.

• Tunge og brisling: Begge arter trives godt med varmere klima og ser ud til at være i fremgang. Tunge især i den vestlige Østersø, brisling over hele Østersøen. Ifølge Det Internationale Havforskningsråd, Ices, kan kvoten på tunge bæredygtigt hæves med 21 procent i 2022 og kvoten på brisling med 18 procent i forhold til rådgivningen i 2021.

Kilder: Sektionsleder Marie Storr-Paulsen (DTU-Aqua), professor i marin økologi Bo Riemann (Aarhus Universitet).



Flere nyheder