Sommerhussalget buldrer afsted

NOTITS | BOLIG | 18. SEP • 07:16
Af:
Martin Jensen
NOTITS | BOLIG | 18. SEP • 07:16

I stort set alle landsdele stiger salget af sommerhuse, men Bornholm er en af de steder, hvor salget er steget mest.

Det skriver Boligsiden i en pressemeddelelse.

På Bornholm er salget i august i år steget med minimum 35 procent i forhold til august sidste år. Det gør sig også gældende for Fyn, Nordsjælland og Østjylland, men landsgennemsnittet ligger på 24 procent.

Det giver i alt 1.208 solgte sommerhuse landet over, hvor det kun overgås af august 2020.

”Den høje aktivitet fortsætter på boligmarkedet, og det gælder ikke mindst for sommerhusene. Vi ser ofte en stigning i salget af sommerhuse fra juli til august, men overordnet set skal vi tilbage til juni 2021 for at finde en måned med et højere resultat end det, vi ser for august 2025. Den stigende handelsaktivitet sker samtidig med, at vi netop har set gennemsnitsprisen for et sommerhus krydse 2 millioner kroner på landsplan. Den øgede aktivitet er derfor også et udtryk for et stigende antal danskere, der har tilpas luft i økonomien til at kunne realisere drømmen om bolig nummer 2," ” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.



FÅ ABONNEMENT