Samtidig forlænger Sverige kravet om, at alle, der rejser ind i landet, skal møde op med en negativ coronatest. Det gælder også danskere og nordmænd.
Det vil være gældende frem til slutningen af maj.
Fra 31. marts fjernes kravet til danskere og nordmænd om, at man skal have en godkendt grund til at rejse ind i Sverige.
Den test, man møder op med ved den svenske grænse, må højst være 48 timer gammel. Men for pendlere, der skal passe deres arbejde, er en uge tilstrækkeligt.
For resten af verden er det fortsat et krav, at man er testet, og at indrejse i Sverige skal have et godkendt formål.