Sundhedsstyrelse anbefaler maks 10 til jul – og nytår

Sundhedsstyrelse anbefaler maks 10 til jul – og nytår
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 7. DEC 2020 • 15:53
Af:
ritzau

7. DEC 2020 • 15:53
SUNDHED

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke samles flere end 10 personer til at fejre jul og nytår. De 10 personer er inklusive personer i husstanden.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i ny pjece med anbefalinger til at holde jul under coronakrisen.

– Det er vigtigt, at vi også i juletiden holder fast i at undgå smitte, Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, i meddelelsen.

– Det kan godt være svært, fordi det er en tid, hvor vi har mange traditioner, som kan være svære at ændre på. Men jeg håber, at man vil lade sig inspirere af de her anbefalinger, så vi kan passe bedst muligt på hinanden.

Det anbefales, at man holder to meters afstand eller går udenfor, hvis der skal synges juleaften.

Derudover anbefales det, at man undgå fælles skåle med julesnacks, chips og slik - ligesom at man bør stille håndsprit frem og undgå at bruge samme håndklæde.