Spor efter tidlige bornholmske byggeritualer

En flinteøkse i stolpen til et hus var formentlig beregnet til at beskytte hjemmet mod uheld.

Bornholms Museums arkæologer har ikke gravet guldgubber eller spektakulære oldtidsskatte op af jorden på de undersøgte marker, hvor landanlægget til Energiø Bornholm skal bygges fra 2025.

Først og fremmest er der i det indledende arbejde fundet rester af bopladser fra forskellige tidsperioder fra bondestenalderen og frem til vikingetiden. Arkæologerne har funder masser af spor efter huse og gruber, hvor oldtidens folk har gravet.

Et af de mest interessante fund med arkæologens briller er resterne af en flinteøkse, som var lagt i et af stolpehullerne med æggen nedad, fortæller chefarkæolog Jens Berthold. Denne særegne placering af en økse var ikke tilfældig.

– Sandsynligvis blev den placeret som et byggeoffer for at beskytte huset, siger han.

Arkæologerne mener, at de er stødt på datidens typiske rejsegilderitualer. Ved et andet hus har de fundet et lille keramikkar, der var placeret på samme måde.

På de næsten 50 hektar, som arkæologerne er nået igennem, har de registreret færre brandgrave, end man kunne forvente i et område med bopladser fra bronze- og jernalderen. Men meget jord mangler at blive undersøgt, og grave, hvor lig er blevet brændt, kan meget vel vise sig i næste fase af forundersøgelserne.

Første spadestik til Energiø Bornholms højspændingsstation skal efter planen tages i slutningen af 2025. Sidste fase af de arkæologiske undersøgelser kan sideløbende være i gang på andre dele af arealet, når Energinet indledes anlægsarbejdet. Ud over arealerne til landanlægget skal Bornholms Museum også foretage forundersøgelser, hvor der skal graves kabler ned fra kysten til højspændingsstationen.