Spisested i Gudhjem nomineret til 'Danmarks bedste burger'

Spisested i Gudhjem nomineret til 'Danmarks bedste burger'
Pernille Gettermann driver spisestedet Spektakel på fjerde sæson. Foto: Allan Rieck
| 11. AUG 2020 • 20:15
Af:
laust jordal

11. AUG 2020 • 20:15
Spisestedet Spektakel i Gudhjem er især kendt for sine burgere. Restauranten er i den forbindelse nomineret til en prisen ved madfestivalen "Danmarks Bedste Burger," der holdes i slutningen af september i København. Det oplyser Spektakel-indehaver Pernille Gettermann. Nomineringen er ikke officiel endnu, men Pernille Gettermann fortæller, at hun selv forleden fil at vide, at hun er udtaget blandt otte andre finalister til konkurrencen. Finalisterne er fundet, ved at tre kokke har rejst landet rundt og har fundet de bedste burgerrestauranter i henholdsvis Vest-, Midt-, og Østdanmark. Her blev Spektakel en af de udvalgte restauranter fra Østdanmark.

– Det er lidt overvældende at blive nomineret til den her pris, siger Pernille Gettermann, der driver Spektakel på fjerde sæson.

– Da jeg startede, havde jeg aldrig forstillet mig, at jeg skulle være Danmarks burgerdronning. Det var ikke lige noget, jeg havde på min bucketlist. Men det er da rigtig sjovt at blive udtaget til konkurrencen, siger hun.

Dato for konkurrencen og feltets øvrige finalister offentliggøres i løbet af august.