Sommerhusbyggeri skal lovliggøres – erstatningskrav er på vej til kommunen

BYGGESAG

Efter en langvarig sagsbehandling, der har involveret kuldsejlede lokalplaner, klagesager i flere runder, oprejsning til klagerne i planklagenævnet og endelig et veto fra forsvaret, er der nu ved at komme skred i en betændt byggesag i sommerhusområdet i Boderne på Sydbornholm.

Sagen tog sin begyndelse for seks år siden, da ejerne af et sommerhus i Boderne kom i klemme efter at have foretaget en markant udvidelse og ombygning af en mindre strandhytte i dalen, tæt på klinten ud til havet. Det viste sig nemlig, at byggetilladelsen fra kommunen var ulovlig. Ejerne havde fået tilladelse til at forvandle den lille strandhytte på cirka 40 kvadratmeter til et større sort træhus med tagpap, og dette fik i 2015 en gruppe beboere og den daværende grundejerforening til at klage, først til kommunen, så til statsamtet og endelig til planklagenævnet.

Fra selvgroet til planlagt

I september 2019 afgjorde naturklagenævnet – en klageinstans, som sorterer under planklagenævnet – at sommerhuset skulle lovliggøres, det vil sige rives delvist ned eller ombygges.

I mellemtiden fortsatte kommunen og kommunalbestyrelsen arbejdet med at få vedtaget en lokalplan for området. Sommerhusområdet i Boderne er et såkaldt selvgroet område, som historisk har været reguleret efter to deklarationer, som blev tinglyst af de oprindelige grundejere tilbage i 1960erne. Den nye lokalplan skulle gøre det lettere for kommunens sagsbehandlere at administrere byggeriet i området efter tidssvarende standarder.

Lokalplan faldt til jorden

I februar 2020 tog sagen imidlertid en uventet drejning, da forsvaret nedlagde veto mod den kommende lokalplan, der på daværende tidspunkt var i den afsluttende høringsfase. Forsvaret har et stort skydeterræn, der grænser direkte op til sommerhusområdet, og de ville med den kommunale byggechef Regin Nordentofts ord ikke risikere, "at der er nogen, der får rettigheder, som gør at de (Forsvaret, red.) får begrænsninger på, hvordan de bruger arealet."

I juni 2020 blev lokalplanen trukket tilbage, og siden da har både sommerhusejerne i nummer 38 og de øvrige beboere i området ventet på, at kommunen skulle følge op på naturklagenævnets afgørelse.

Møde med ejerne

Nu er der så endelig nyt i sagen.

Regin Nordentoft fortæller, at han holdt møde med sommerhusejerne i begyndelsen af maj, og at der nu er sat en proces i gang med henblik på at lovliggøre byggeriet i dalen.

Ejerne får et påbud om at bringe byggeriet i orden, men derefter er det op til dem selv at tage stilling til, hvordan de vil gribe lovliggørelsen an, siger Nordentoft.

– Vi skal ikke som myndighed bestemme, hvordan de ønsker at bringe det i orden, det skal de selv komme med forslag til, siger Regin Nordentoft.

Naboerne og grundejerforeningen har klaget over det ombyggede sommerhus i Boderne, fordi det afviger fra de tinglyste deklarationer i området. Nu sender en kendelse fra naturklagenævnet hele sagen tilbage til start. Arkivfoto: Berit Hvassum


Mere restriktiv byggepraksis

Ifølge de gamle deklarationer havde man tilladelse til at bygge op til 70 kvadratmeter hus og 20 kvadratmeter anneks i hele området. Efter at sagen har været behandlet i planklagenævnet, kommer der til gælde markant strammere regler.

– Kendelsen er rimelig klar i spyttet. Det her er særligt naturbeskyttet område, hvor der i udgangspunktet slet ikke må bygges, siger Regin Nordentoft.

Efter kendelsen vil man fremover anvende en meget restriktiv byggesagspraksis i hele området. Husene tættest på havet må udvide med otte kvadratmeter, hvis der er tale om køkken og toilet, og kun én gang i husets levetid. Større huse må udvide med fire kvadratmeter.

Stadig tvivl om kendelsen

Regin Nordentoft er fortsat usikker på, hvordan naturklagenævnets kendelse skal fortolkes i forhold til hele området.

– Vi følger selvfølgelig nævnets kendelse, men vi er usikre på helt præcis, hvor grænserne går for det der særlige naturbeskyttelsesområde, siger den kommunale byggechef.

Han indrømmer samtidig, at Boderne-dommen har overrasket ham.

– Boderne fremtræder mere som sommerhusområde end så meget andet. Det har vi jo administreret efter før. Det er flot og en speciel natur, men man oplever det jo som et sommerhusområde, siger han og uddyber:

– I kendelsen siger naturklagenævnet, at hele området er naturskønt. Men området er jo meget varieret. Man taler om Dalen, Sletten og Skoven, og de tre områder er ret forskellige. Gælder kendelsen i virkeligheden alle tre områder, spørger Regin Nordentoft.

Dette kan kun afklares ved, at der sendes en ny klage til planklagenævnet, og det har Regin Nordentoft derfor opfordret en beboer i det højtbeliggende skovområde til at gøre.

Minimum et år til ombygning

Nede i dalen får de uheldige sommerhusejere i Boderne 38 nu tre-fire måneder til at fremlægge materiale med henblik på at få en ny byggetilladelse. Når den foreligger, kan arbejdet med at tilpasse byggeriet påbegyndes. Men kommunen kommer ikke til at stå og ånde ejerne i nakken, forsikrer Regin Nordentoft.

– Da lovliggørelsen måske både kræver nedriving og ombygning, skal de have håndværkere indover, og det er svært lige nu. Vi har ikke lagt os fast på noget, men jeg vil tro, de får minimum et år, siger lederen af regionskommunens byggeafdeling.

Millionerstatning til sommerhusejere

Da det er kommunen, der i sin tid udstedte en byggetilladelse,

der viste sig at være ulovlig, vil der som en naturlig følge af sagens gang komme en erstatningssag mod kommunen.

– Vi forventer, at der kommer en erstatningssag parallelt med byggesagen. Jeg tror, vi får både advokatomkostninger og hvad der måtte være i forbindelse med ombygningen, og det kan sagtens løbe op i 1,5 million kroner eller mere, vurderer Regin Nordentoft.

Baggrund: En byggesag, der trak i langdrag

To sommerhusejere i Boderne fik i september 2019 medhold i deres klage over et ombygget sommerhus i et lille sommerhusområde på den sydbornholmske kyst. Det skete, da planklagenævnet, som er landets øverste klageinstans, stadfæstede statsamtets afgørelse fra 2017 om, at byggeriet var ulovligt.

I februar 2020 tog sagen en ny drejning, da forsvaret nedlagde veto mod den lokalplan, som ifølge kommunen skulle forbedre sagsbehandlingen i det selvgroede sommerhusområde med godt 100 huse. De lokale beboere frygtede, at en lokalplan ville kunne medvirke til en juridisk lovliggørelse af byggeriet på Boderne 38.

I juni 2020 blev lokalplan 104 trukket endeligt tilbage, og processen med at lovliggøre det omdiskuterede byggeri er nu på vej ind den afsluttende fase, medmindre der kommer nye klager.

For at lovliggøre byggeriet skal der nemlig både gives en landzonetilladelse og en ny byggetilladelse til ejerne af Boderne 38. Hvis disse tilladelser påklages til henholdsvis planklagenævnet og byggeklageenheden, kan klagerne have opsættende virkning.