Søren Friese om naturnationalpark: 'For mig er det en drøm'

Søren Friese om naturnationalpark: 'For mig er det en drøm'
Søren Friese står som leder af Naturstyrelsen Bornholm i spidsen for udmøntningen af den kommende naturnationalpark i Almindingen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 22. APR 2021 • 13:32
| ABONNENT
22. APR 2021 • 13:32

NATUR

Det sydøstlige hjørne af Almindingen – mellem Segenvejen og Almindingsvej – skal være naturnationalpark.

Det har regeringen og dens støttepartier besluttet med den bornholmske miljøminister Lea Wermelin i spidsen – og det er nu op til Naturstyrelsen Bornholm at omsætte politikernes beslutning til virkelighed.

På Bornholm er det skovrider Søren Friese, der kommer til at lede arbejdet med at lytte, planlægge og eksekvere, og det glæder han sig til. For selv om skovrideren godt kan lide træer og produktionsskov, så er der nærmest ingen grænser for, hvad den bornholmske naturnationalpark kan udvikle sig til, når man for alvor slipper naturen løs.

Spørger man Søren Friese, om det giver mening at lave Naturnationalpark i Almindingen, er svaret derfor et rungende ja.

– Det giver absolut mening. Jeg startede midt i 90'erne med at lave et kursus for den daværende Skov- og Naturstyrelse der hed Rigere Skov. Jeg var ansat på Skovskolen og rejste alle distrikter rundt for at påvirke dem til at få et højere naturindhold i skoven. Så det har altid været noget, jeg har brændt for. Det er ikke tilfældigt, at der blev lavet bisonhegn hos os længe før man begyndte at snakke naturnationalparker og rewilding. Det var drevet af os selv, for private midler, fordi vi tænkte: det skal vi prøve.

– For mig er det en drøm. Jeg glæder mig helt vildt til at arbejde med det her, jeg synes, det bliver superfedt, virkelig. Jeg kan også godt lide træproduktion. Jeg har arbejdet som skovarbejder og har været beskæftiget med træproduktion i mange år. Det er bare to helt forskellige .. træproduktion er noget med logistik, orden, struktur, økonomi, det er en mere rationel verden. På den anden side. Jeg kan godt lide den der lidt uforudsigelige dynamik, hvor man tøffer stille og roligt rundt i krattet med sin kikkert og sin lup og ser, hvad faen sker der her? Hele den der forunderlighed giver nogle fantastiske oplevelser.


Den kommende naturnationalpark i Almindingen efter forslag fra Naturstyrelsen Bornholm. Kort: Miljøministeriet og Naturstyrelsen Bornholm. Grafik: Christina Skovmose

Fortsat plads til jagt

Der skal ikke kun flyttes hegn og kastes grøfter til. Naturstyrelsen Bornholm får fem millioner kroner fra biodiversitetspakken til at informere og gøre naturnationalparken lækker for offentligheden.

– Oplevelserne bliver kæmpestore. Forestil dig du kommer her om fem år. Jeg får fem millioner til at lave publikumsfaciliteter, altså til at lave en ny flot hovedindgang, formidling, observationstårne, stier og veje, det er helt fænomenalt.

Hvad kan man sige om den konkrete udmøntning?

– Det bliver vores opgave som Naturstyrelse at forene alle synspunkter, om hvordan en naturnationalpark skal indrettes og få lavet en projektplan, som, man synes, er en god idé hele vejen fra København og hertil. Og det er jo både eksperter og brugere og politikere og alle mulige andre, der skal involveres i, hvordan bruger vi vores fælles arealer bedst.

Hvem er de primære aktører udover jer?

– Der er nedsat to nationale grupper til at følge biodiversitetspakken, som er de 888 millioner, der er sat af til at lave 15 naturnationalparker udover landet. Og der er både en ekspertgruppe, som er vigtig, som består af forskere med forstand på biodiversitet og natur. De er vores rådgivere, for vi er ikke selv videnskabsfolk. Vi begiver os ud i noget, vi ikke har prøvet før, så dem skal vi lytte til.

Og så har vi en national følgegruppe med Friluftsrådet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Verdens Skove og DOF – alle vores brugere. Dem skal jeg i dialog med, bare lokalt. Endelig har Forsvaret nogle bunkere derinde, de skal også høres: kan de fortsat holde øvelser og så videre. Der er ryttere og travfolk, der er lykkeligvis rigtig mange brugere i vores skov.

Hvor skal nationalparken ligge helt præcist, og hvor stor bliver den?

– Den bliver på 1150 hektar – altså knap halvdelen af Almindingen. Nogle kalder alle 6000 hektar for Almindingen, men normalt siger man, at Almindingen er den statsejede del af skoven midt på øen, og den er på 2400 hektar. Af de 2400 hektar har vi foreslået 1150 hektar, i området mellem Segenvejen og Almindingsvej. Det er den part vi kalder Lindesbjerg.


Grønnevad er forløber for Ekkodalens styrtebakke, som rejser sig på den anden side af Almindingsvej. 

Det er i det område, hvor bisonskoven ligger. Bliver bisonindhegningen større nu?

– Det er noget af det, vi skal snakke om nu. Hvordan skal bisonindhegningen indgå i naturnationalparken. Og det kan være alt fra, at den ikke skal være der til at bisonerne i virkeligheden får lov til at løbe overalt på de 1150 hektar.

Hvad tænker du om at hegne så stort et område ind?

– En naturnationalpark er kendetegnet ved, at man har et hegn, fordi man skal have nogle store græssere derinde. Det er det, man kalder rewilding, eller en form for rewilding, som i sin yderste konsekvens er det her, vi ikke bryder os om, med at dyrene må dø af sult, hvis der ikke er mad nok og så videre. Det har ministeren klart tilkendegivet, og det er også vores holdning i Naturstyrelsen: der skal vi ikke ud. Når vi sætter et hegn, så har har vi et ansvar for dyrene, dyrene i vores varetægt skal ikke lide. Vi skal overholde Dyrevelfærdsloven.

– Men der kommer et hegn. Så kan vi diskutere, hvad er det for et hegn. Hvis vi kun vil have kreaturer eller heste gående, så kan vi måske nøjes med et lille hegn. Hvis vi også gerne vil have bisoner og kronvildt, for at nævne noget, så skal vi have et større hegn.

Her vil der være synspunkter fra eksperterne, siger Søren Friese. Og ikke mindst fra hans eget team, som har mange års erfaringer med bison.

– Vi skal vælge nogle dyr, der kan hjælpe os med at skabe den natur, vi allerhelst vil have. Det har noget at gøre med, hvad det er for et grundlag, vi er på. Her taler vi geologi, fysik, kemi, jordbund og historie. Vi har heldigvis allerede ni års erfaringer med, hvad bisoner gør ved den bornholmske natur. Derudover er der ved at blive lagt sidste hånd på en ph.d. fra Københavns Universitet, som har undersøgt det meget nøje. Den vil vi læse med stor interesse og sige, gør de noget godt, hvad er de gode til, hvad er de ikke så gode til.

– Vi har også selv fulgt med derude i bisonskoven. Jeg tror, jeg har fem dataserier for, hvordan naturen udvikler sig derude. Vi er også kommet med det første pip om, at bisonerne er rigtig gode til at skabe den her nye natur. Når de lidt monotone arealer med rødgran og så videre skal brydes op til noget mere dynamisk natur, så er bisonerne perfekte. De er ikke så gode til at vedligeholde lysåbne arealer, som vi gerne vil have til at blive i samme tilstand. Det er derfor, jeg har snakket heste. Engene omkring Svinemosen gror til i skov, hvis vi ikke gør noget, og så mister vi en naturtype og de arter der knytter sig dertil.

Råvildt går under hegnet

De bornholmske jægere har ikke været så glade for udsigten til, at man stopper dyrenes fri bevægelighed med nye vildthegn. Den diskussion vil Søren Friese også gerne tage, men han kan allerede nu sige, at der vil være masser af vildt i den kommende naturnationalpark.

– Vi har rigtig meget råvildt herovre, og vi kan lave de hegn, så råvildtet kan passere uden problemer, det har vi vist med bisonhegnet. Man laver såkaldte underførsler, hvor man lader naturlige grøfter stå åbne. I dag har vi måske mere råvildt inde i bisonskoven, måske endda mere end udenfor. Det har vist sig, at råvildtet er glade for bisonernes hærgen. Hver gang de har barberet en busk, så spirer den med en masse små skud, som råvildtet elsker at nippe til.

Sætter råvildtets opsatser sig ikke fast i hegnet?

– Det har vi ikke været ude for. De kan godt komme igennem. Det lærer de lynhurtigt. Vi har haft hegnet i ni år, jeg har ikke set et eneste stykke råvildt, der har siddet fast. Og jeg har set masser af råvildt, der er løbet under, også med opsatser.

– Så har vi dåvildtet, som vi har mere og mere af. De vil have problemer med hegnet. Men med så stort et areal på 1150 hektar kan vi sagtens have en tilnærmelsesvis vild bestand indenfor hegnet også. Vi kan ikke undgå, at der kommer dåvildt ind. De balancerer ind over vores færiste. Der er så meget dåvildt i den del af skoven, vi vil ikke kunne få dem væk.


Svinemosen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

– Og så slipper vi for alle de indre hegn. Vi har hegn rundt om Grønnevad, vi har hegn rundt om Lindesbjergmarken, Hagemyr, Bastemosen – de bliver pillet ned, og så får vi kun et ydre hegn.

– Så vil jægerne være bekymrede for, om de stadig kan komme på jagt i Almindingen. Det kan vi ikke svare på endnu. Vi skal forvalte efter de regler, der bliver fastlagt i den her naturnationalparklovgivning, som er undervejs. Det vil vise sig, hvordan de regler bliver. Men i og med, at vi kun har taget knapt halvdelen af statens arealer, så kan vi jo fortsat gå på jagt i den anden halvdel.

Hvad med mennesketrafikken?

– Hvis vi vil beholde Chr Xs Vej som hovedvej gennem skoven, så skal den fortsat have færiste, men de vil blive rykket helt ud til, hvor hegnet nu kommer til at løbe. Den færist, der er ved Lindesbjerghus nu, den skal i givet fald rykkes helt ud til Segenvej.

Brandmandens lov

Der kommer også rigtig meget mere vand i den kommende naturnationalpark, forudser Søren Friese.

– Lindesbjerg er jo i virkeligheden et halvvådt moseområde, som har sindssygt mange grøfter. Dem begynder vi at kaste til, og næste gang der kommer en storm, og det gør der jo, så vælter der en masse træer, og dem lader vi ligge. Så der kommer simpelthen til at ske noget derude.

Søren Friese har vidst, at Almindingen var i spil, siden man begyndte at snakke naturnationalparker.

- Vi har et af de fedeste steder i Danmark. Og det er brandmandens lov, man går ind og redder det der er allermest værdifuldt. Når et hus brænder, går du ind og finder det der betyder allermest for dig. Det er det samme her. Så at de peger på Almindingen som et af de allerførste steder, det har jeg sådan set vidst fra starten, og det skal vi være stolte af. Det har eksperterne også skrevet, at lige præcis dér bliver vi nødt til at gøre noget.

Hvornår går arbejdet i gang?

– Det har jeg simpelthen ikke nogen tidsplan for endnu. Vi går i gang, ligeså snart vi får nogle dessiner fra hovedkontoret, om hvordan vi skal gribe det her an. Men jeg tror, vi allesammen kan have glæde af, at vente til vi kan begynde at mødes igen. Det er næsten ikke til at holde ud at tale om natur på skype. Jeg vil rigtig gerne arrangere nogle ekskursioner og nogle stormøder og skovture, hvor vi kan gå og battle lidt og snakke sammen om fordele og ulemper.

Om naturnationalparker

• Danmark har fem nationalparker: Mols Bjerge, Thy, Vadehavet, Skjoldungernes Land og Kongernes Nordsjælland.

• Naturnationalparker har endnu ingen selvstændig lovgivning, men en sådan er på vej. Parkerne skal friholdes fra skovdrift og landbrug. De skal i første omgang etableres på statslige arealer.

• Skoven i områderne henlægges som urørt skov. Der bliver også udsat store græssende dyr.

• Naturnationalparkerne udpeges ud fra en række kriterier, som er udarbejdet i samarbejde med forskere. De skal sikre, at placeringen gavner naturen og biodiversiteten mest muligt.

• Der er blandt andet afsat fem millioner kroner til friluftsliv i hver naturnationalpark, som skal understøtte forskellige naturoplevelser.

• Forslagene om de tre nye lokationer for naturnationalparkerne sendes videre til en videnskabelig arbejdsgruppe samt en national interessent-arbejdsgruppe. Naturstyrelsen vil gå i dialog med de relevante kommuner.

• Imens går processen i gang med at finde ud af, hvor de sidste naturnationalparker skal ligge. Senere i foråret inviterer regeringen og støttepartierne til en konference, hvor mulige placeringer skal drøftes.

Kilder: Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Nationalparker