Søløver, strandede hvaler og mystiske gravpladser i Salene

På den stenede strand findes store og små vandreblokke, der er slebet mærkelige måder. En sten ligner en søløve, andre nogle kravlende havskildpadder, en hajfinne og ude i havet ses flere sten, der minder om strandede hvaler.

Denne weekend går vandreturen til Salene-bugten, hvor der ligger mærkelige skulpturer af poleret sten der ligner en søløve, en hajfinne, en strandet hval og store havskildpadder. Samtidig findes mange kraterrøser. Gravpladser fra jernalderen i strandens sten samt konturer af to store huse, der måske kan forklare navnet Salene. Var bygningerne ”sale”? Det kaldte man engang store haller til skibe.

Fra kystvejen udenfor Gudhjem går sidevejen Bobbevej ned til bugten Salene. Her kan der parkeres. Turen kan gøres kort eller lang, der er frit valg, den lange rute mod Gudhjem er med tilbageturen på under fire kilometer.

Fundamentet af det største gamle gådefulde hus på stranden. Foto: Søren P. Sillehoved

Salene Bugt

Stednavnet Salene har altid været en gåde. Allerede i 1600-tallet blev lokaliteten kaldt ”Salline”. For hundrede år siden var bugten fyldt med hvidt sand, derfor blev der i 1894 bygget et badehotel til turister. Stranden blev også eftertragtet af de lokale, og der blev anlagt en stor parkeringsplads og et ishus. Hotellet brændte i 1949, og nogle år efter forsvandt sandet af ukendte grunde, så stedet mistede publikums interesse.

I vore dage er Salene næsten glemt af publikum, undtagen for dem der vander langs kysten fra Gudhjem til Rø og de berømte Helligdomsklipper eller den modsatte vej.

En søløve rejser sig op over stranden. Foto: Søren P. Sillehoved

Søløven og andre polerede sten

Fra parkeringspladsen går man nordpå ad kyststien og passerer broen over Bobbeåen med store vandmasser. Åen udspringer i Rø Plantage og kaldes Brommeå. På turen mod havet bliver den til Bobbeå, og de mange stejle klipper skaber fos og vandfald undervejs. Stien passerer flere ældre forsvarsskanser og en primitiv teltplads. Her forlader man stien og fortsætter på den stenede strand mod nord.

På den stenede strand findes nogle store og små vandreblokke, der er slebet på en mærkelig måde. En sten ligner en søløve, andre nogle kravlende havskildpadder, en hajfinne og ude i havet ses flere sten, der minder om strandede hvaler. Disse sten er geologisk set noget af det meste interessante på Bornholm. De kom med isen, men har ingen skurestriber. De er ligeså fint polerede som ægypternes monumenter. Hvis de er slebet af vand, er der to muligheder. Enten har der efter istiden været fossende vand oppefra skrænterne, der gennem mange år har slebet dem. Der kan også have ligget smeltende isbjerge langs kysten, som har skabt et fossende vand mellem skrænterne. Nær Gudhjem findes stednavnet ”Suserenden” i kystklipperne, og måske skyldes det susende vand langs kysten.

Kraterrøser er gravminder fra jernalderen. Foto: Søren P. Sillehoved

Mod Gudhjem og kraterøserne

Man følger stien tilbage mod nogle sommerhuse. Her begynder stien til Gudhjem, og ved det sidste hus fører en mindre sti til venstre frem til stranden med store strandvolde af flade rullesten. Det er hævet havbund fra tiden efter istiden. Her har vores forfædre i jernalderen anlagt en stor gravplads med 35 stenrøser. De kaldes for kraterrøser, da de er cirkelformede med en hule som et krater. Den findes også kraterrøser på Balke Lyng, der dog er meget mindre. Ved Salene er de meget store, de findes i Sverige, men ingen andre steder i Danmark. Engang troede man, at gravens udseende skyldes, at røsen var sunket sammen, men det skyldes ældre tiders udgravning. Under en undersøgelse i 1888 fandt man kun nogle skeletrester, intet andet.

Hestestenen ved Gudhjem. Foto: Søren P. Sillehoved

Fundamenter af huse

Ved den største røse ses to stenfundamenter til nogle lange huse – det længste på over 25 meter – og husene er gådefulde. Måske er det rester af store skibshaller. Sådanne blev indtil vikingetiden kaldt ”Sale”. Eller der kunne have været en gammel handelsplads, der på keltisk hed ”sale” ligesom det engelske ord for salg. Sale. Det kan også være grundstene af nogle svenske fiskerhuse fra 1700.

Dengang havde svenske fiskere fået lov til anløb på øen for at kunne rense deres fangne sild inden saltning. ”Svenskehavn” syd for Aarsdale var det andet sted. Ligesom i dag udgøres træerne langs kysten af arten bornholmsk røn, den kaldes i Sverige for ”Sal”, hvilket måske gav stedet dette navn.

Måske er fundamenterne fra 1500-tallet. Dengang lå der flere sildesalterier langs øens kyster, og på gamle kort kan man se, at hele bugten tilhørte Vallensgård ved Almindingen. Gården var i den periode ejet af Sveder Ketting, lybsk høvedsmand på Hammershus, der personligt opførte egne sildesalterier ved Listed og Salene.

Gåden om navnet Salene bliver nok aldrig løst.

Turen fortsætter mod Gudhjem.

Man går tilbage til stien og følger den op over de stejle skrænter, bevokset med høje træer og kommer frem til udkanten af en mark. Hundrede meter efter ses fire markante bautasten langs stien, opsat i jernalderen med en smuk udsigt over Salene Bugt. De bliver kaldt ”Hestestenene”, og lokalt forklares navnet med et sagn om dræbte heste og en brudekaret, men historien er ikke sand. Måske ligner stenene set fra havet nogle heste, rejst i jernalderen som vogtere over strandens stengrave. Under alle omstændigheder har de en formidabel flot udsigt.

Tilbageturen følger den samme rute. Rigtig god tur.