Og selv om de synlige rester af borgen, der blev fredet helt tilbage i 1890 – begrænser sig til en stenmur, så tilbyder omegnen en enestående mulighed for at kunne rekonstruere jernalderens forsvarskonstruktioner og de utallige hulveje, ad hvilke folk og kvæg begav sig til voldstedet, når fjenden stod i landet.
Svært tilgængelig
Da tilflugtsborgen var i brug, har området formentlig været øde og træløst som en del af øens gamle højlyngsområde. Og fjendernes vej til borgen blev vanskeliggjort af adskillige befæstede spærringer undervejs.
Borgen er placeret 3,1 kilometer fra kysten i et svært tilgængeligt udmarksområde. Den er opført på en klippeknude, der danner et næs, hvor Nordre og Søndre Borgedal mødes omtrent 110 meter over havet. 12 meter høje brinker gør den svært tilgængelig fra ådalene i nord og øst.
Den brede adgang fra sydvest spærres af en 275 meter lang vinklet tværvold af sten som løber 240 meter i nord-syd og 35 meter øst-vest. Der findes muligvis tre indgange til borgen, i nordøst, nordvest og i sydvest.