Skovene var sognets største aktiv: Her lå en vikingeborg

”Såvel som Kostebirkens som for Brændeveddets skyld er birketræet Røboens vigtigste Indtægtskilde,” konstaterer P. N. Skovgaard i sin ”Beskrivelse over Bornholm” fra 1804, hvor de gode skove fremhæves som ”den største Fordel Rø Sogn”.

De rummer ”en temmelig Del Birk, hvilken slags Træer kuns her til Lands haves i Rø og Olsker sogn. Af Birkens Kviste gøres Fejekoste, hvormed Rø Sogn forsyner hele Landet (øen, red.), så at deraf endog sendes en temmelig Del hvert år til København.”

Også i dag kan man konstatere, at skovenes velsignelser – ikke mindst med disse års ekspanderende friluftsliv – stadig udgør en betydelig attraktion for Rø. Og der kommer stadig nye aktiviteter til. Senest for eksempel ”flagermuscentret” i Borgedalslængen.

Vikingetidens tilflugtsbog

I de senere år er der ligeledes kommet mere fokus på et par hidtil "glemte" seværdigheder i Rø Plantage, hvoraf den største – tilflugtsborgen Borrehoved – er blevet frilagt fra vildnisset som et andet inkatempel og gjort tilgængeligt med vejvisning.

– Borgen har formentlig været den store tilflugtsborg for bygderne i et af Bornholms rigeste områder i jernalder og vikingetid, når indbyggerne blev overfaldet fra havet, fortæller Bornholms Museums chefarkæolog Finn Ole Nielsen.

Han skønner, at borgen har skullet skærme befolkningerne i det gamle Østerlars-Gudhjem Sogn og måske også Rø. Et befolkningsunderlag på velsagtens to tusinde plus kvæg. Mens krigerstanden kan have bestået af omkring 400 våbenføre mænd.

Rigt område

– Handelsmæssigt har området været et knudepunkt med sine mange naturlige anløbshavne som Salene, skærgårdsstranden ved det nuværende Gudhjem, Melsted, ved Kobbeaaen og Saltuna, opsummerer Finn Ole Nielsen.

Og selv om de synlige rester af borgen, der blev fredet helt tilbage i 1890 – begrænser sig til en stenmur, så tilbyder omegnen en enestående mulighed for at kunne rekonstruere jernalderens forsvarskonstruktioner og de utallige hulveje, ad hvilke folk og kvæg begav sig til voldstedet, når fjenden stod i landet.

Svært tilgængelig

Da tilflugtsborgen var i brug, har området formentlig været øde og træløst som en del af øens gamle højlyngsområde. Og fjendernes vej til borgen blev vanskeliggjort af adskillige befæstede spærringer undervejs.

Borgen er placeret 3,1 kilometer fra kysten i et svært tilgængeligt udmarksområde. Den er opført på en klippeknude, der danner et næs, hvor Nordre og Søndre Borgedal mødes omtrent 110 meter over havet. 12 meter høje brinker gør den svært tilgængelig fra ådalene i nord og øst.

Den brede adgang fra sydvest spærres af en 275 meter lang vinklet tværvold af sten som løber 240 meter i nord-syd og 35 meter øst-vest. Der findes muligvis tre indgange til borgen, i nordøst, nordvest og i sydvest.