Skate-formand er 'sindssygt ærgerlig' over droppede ungdomshusplaner

Udover manglen på toiletter og indendørs lokaler frygter Rønne Street Sport, at politikernes beslutning om hverken at sætte penge af til byudviklingen på Nørrekås eller renovering af Remisen vil få den konsekvens, at det bliver sværere at få fonde til at støtte en mere ambitiøs streetpark.

Børn og unge med hang til løbehjul og skateboards har i år fået en skatepark under åben himmel på Nørrekås – takket være fondsmidler og kommunal medfinansiering til asfalt.

Næste skridt kunne have været en basal renovering af remisehallen og sidebygningerne, sådan at man kunne åbne et midlertidigt ungdomshus, som også Ungdomsskolen, Ungeporten og andre dele af kommunens ungdomsarbejde kunne benytte.

Venstre og Socialdemokratiet veg dog uden om dette forslag, der ville koste knap to millioner kroner næste år, da partierne i sidste uge indgik en aftale om næste års kommunebudget.

Formanden for foreningen Rønne Street Sport, der står bag skateparken, havde håbet på, at politikerne havde investeret i remisebygningen.

– Mens vi har gået og bygget dernede, har vi haft adgang til selve remisebygningen. Lige så snart der blev regnvejr, gik brugerne lynhurtigt indenfor og lavede ramper. Det er simpelthen en krudttønde af energi, der kan få lov til at udfolde sig, også når det er dårligt vejr, hvis man får adgang til hallen. Men det får man ikke, fordi man har valgt ikke at bruge penge på det, og det er sindssygt ærgerligt, siger Peter Lund Olsen.

Urin i krogene

Renoveringen ville have sikret, at Remisen kunne overholde lovkravene til moderne bygninger som blandt andet et handicaptoilet og forbedret tilgængelighed.

Specielt adgang til toiletter ville være et plus for skaterne, som til begyndende frustration for andre folk på lystbådehavnen må finde alternative steder at lade vandet, fortæller Peter Lund Olsen.

– Allerede nu har vi henvendelser fra Nørrekås-brugere, som synes, der bliver strintet i kroge og hjørner, siger formanden, der så andre muligheder med ungdomshus-projektet.

– Hvis det var blevet renoveret, kunne man have lavet en frivillig café, opholdsrum og nogle værksteder, hvor de kunne reparere deres ting. Man kunne have lavet virkelig mange spændende ting. Det havde givet en rigtig god synergi dernede, siger han.

I det hele taget er Peter Lund Olsen skuffet over, at der i budgettet ikke afsættes penge til Nørrekås. Konsulenterne bag projektet på Nørrekås har endnu ikke afleveret helhedsplanen, og de 500.000 kroner, der blandt andet var tiltænkt en gennemgående oprydning, plantning af træer, buske og blomster samt som bidrag til en ny legeplads og flytbare tøndesaunaer, valgte Venstre og Socialdemokratiet ikke at bevilge, på trods af kommunens planafdeling havde advaret om, at det vil "blive vanskeligt at motivere borgere og foreninger til fortsat engagement i dialogen om havnens udvikling".

Det regnede, da Rønne Skatepark blev officielt indviet forrige weekend, og i anledning af festdagen var hallen åben. Til hverdag har de unge ikke adgang til bygningerne, og det ser med budgetforliget ikke ud til at ændre sig næste år. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Længere vej til permanent bane

Den nuværende skatepark skal stå på pladsen frem til udgangen af 2023, og hensigten er, at de løse ramper derefter skal erstattes af en permanent betonbane, der kan suppleres af streetbasket, parkourområde og andre aktiviteter. For Rønne Street Sport kan kommunens manglende økonomiske engagement på Nørrekås dog gøre det sværere at rejse penge til at forbedre skateparken, forventer formanden.

– Det har de også skudt i sænk indtil videre, siger Peter Lund Olsen om den manglende udvikling af Nørrekås.

– Jeg havde håbet, at man kunne få en permanent skatebane indarbejdet i det projekt. Med en kommunal velsignelse kunne vi selv søge midler fra fonde til det, men det kan vi jo ikke nu, fordi der ikke er noget projekt.

Langtrukne og forsinkede byudviklingsprojekter er et vilkår i en kommune uden mange penge, medgiver skatepark-formanden, som derfor er godt tilfreds med, at kommunalbestyrelsen reagerede forholdsvist hurtigt, da projektet kom på tegnebrættet sidste år.

– Jeg er utroligt glad for, at vi nåede så langt, inden de smækkede kassen i.

Ung på de unges præmisser

Ungdomsskolen var tiltænkt en rolle i et muligt ungdomshus i remisebygningerne. Tanken var ikke, at Ungdomsskolen skulle overtage bygningerne og stå for den daglige drift, men snarere at facilitere nogle aktiviteter, hvilket Ungdomsskolen anslog ville kræve en bevilling på omkring et halvt årsværk:

"Ungdomsskolens værtsrolle kunne facilitere fællesskab og medbestemmelse for øens unge mellem 12-21 år – en målgruppe Ungdomsskolen i forvejen arbejder med (...) Fokus kunne være på inklusion i uformelle uderum, hvor der vægtes en høj grad af medbestemmelse. Ungdomshuset bør lægge vægt på at være ung på de unges præmisser, med mulighed for kontakt til voksne rollemodeller," skrev ungdomsskoleleder Groa Vinterberg Nissen i høringssvaret. På grund af det igangværende budgetarbejde ønsker hun ikke at uddybe visionerne.

I materialet om ungdomshuset fremhæver kommunens administration, at der er "behov for alternativer til de mere traditionelle fritidsaktiviteter, og at der er behov for, at der udvises mod til at møde de unge med udgangspunkt i den aktuelle ungdomskultur. Det kan Remisen være en god ramme for."

Fakta: Bornholms Regionskommune