Skal Fatima uden job nu samle cigaretskodder? På Bornholm vælger man en mere intelligent løsning

Den lokale mangel på arbejdskraft og det begrænsede antal indvandrerkvinder på Bornholm gør, at jobcentrets chef, Allan Westh, ikke har den store fidus til nyttejob.

I sidste uge lancerede den socialdemokratiske regering et arbejdsmarkedsudspil, hvor et af de nye instrumenter, der skal medvirke til at få flere i arbejde, er nyttejob særligt rettet mod indvandrerkvinder.

Regeringen vil indføre en arbejdspligt på 37 timer om ugen "for nytilkomne og andre borgere med et integrationsbehov". Størstedelen af arbejdsugen skal bruges til praktisk nytteindsats som eksempelvis oprydning på strande, fjernelse af invasive arter, vask af daginstitutioners legetøj og vedligeholdelse af kommunale skraldespande.

Der er 20.000 personer i målgruppen på landsplan, vurderer regeringen. På jobcentret i Rønne forventer centerchef Allan Westh ikke, at det bliver aktuelt at opfinde stribevis af praktiske arbejdsopgaver til arbejdsløse indvandrere.

– Man kan høre på retorikken i forbindelse med lanceringen, at det i høj grad er med henblik på indvandrergrupper, især kvinder. Det er ikke et udpræget problem på Bornholm eller i mange andre provinskommuner. Det er et storbyfænomen – i hvert fald, når det får en volumen, så det bliver et problem, der skal håndteres særskilt, siger Allan Westh, der står i spidsen for Center for Job, Uddannelse og Rekruttering.

Regeringens eksempler på nytteindsatser

• Sikring af kommunale stier, p-pladser og shelters

• Renholdelse af strande og skove

• Naturpleje på udvalgte kommunale arealer, f.eks. fjernelse af invasive arter, oprensning af grøfter, kratrydning mv.

• Renovering og småreparationer på kommunens institutioner og ejendele som f.eks. bænke

• Vedligeholdelse af kommunale skraldespande mv.

• Vask og vedligeholdelse af daginstitutioners legetøj

Fakta: Beskæftigelsesministeriet

Intelligente nyttejob

På grund af antallet i målgruppen og det bornholmske arbejdsmarkeds mangel på hænder mener Allan Westh, at der findes bedre metoder end nyttejob til at flytte indvandrere fra overførselsindkomster til lønnede job.

– Vi er nødt til at få det tilpasset til den virkelighed, vi har, siger han.

Derfor giver det mere mening at arbejde med målrettede praktikforløb, der introducerer folk uden for arbejdsmarkedet til sektorer med jobmuligheder, mener Allan Westh. Som eksempler på oplagte steder at føre indvandrere uden for arbejdsmarkedet hen nævner han social- og sundhedsområdet samt håndværkerfagene. At prioritere praktikforløb over nyttejob har været jobcentrets tilgang i arbejdet med unge arbejdsløse bornholmere, der er erklæret uddannelsesparate.

– Indtil nu har nyttejob typisk været anvendt på de uddannelsesparate unge, altså der hvor bare skulle skubbe dem i en eller anden retning. I forhold til de unge havde vi den overvejelse, at hvis vi presser dem for hårdt og sender dem ud for at samle cigaretskodder og andet, så flytter de over og tager en uddannelse, siger Allan Westh.

– Unge med interesse for at gå social- og sundhedsvejen eller blive sygeplejerske har vi for eksempel forsøgt at lave praktikker til inden for de områder. Så vi har jo lavet mere intelligente nyttejob, hvis jeg lidt populært skal kalde dem noget, siger Allan Westh.

– Man kan høre på retorikken i forbindelse med lanceringen, at det i høj grad er med henblik på indvandrergrupper, især kvinder. Det er ikke et udpræget problem på Bornholm, siger Allan Westh, centerchef Center for Job, Uddannelse og Rekruttering. Arkivfoto: Berit Hvassum

Færre end 100 på Bornholm

Regeringen retter i dets udspil luppen mod familier med rødder i Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan (der som en ny statistisk gruppering benævnes MENAP-landene) samt Tyrkiet.

"Blandt børn, hvor moren har oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet, har seks ud af ti en mor, der ikke er i beskæftigelse," skriver Beskæftigelsesministeriet i faktaarket om "37 timer – en ny arbejdslogik", som udspillet kaldes.

På Bornholm boede der 1. juli 346 personer fra denne gruppering af lande med altovervejende muslimsk befolkning. Heraf var der 93 kvinder over 15 år, viser tal fra Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at Eritrea og Myanmar, hvorfra Bornholm har modtaget mange flygtninge de senere år, ikke regnes for MENAP-lande.

– Også vi har selvfølgelig nogle flygtningekvinder, som er ledige, siger Allan Westh.

– Men vi tror mere på, at hvis vi kan få dem ud til noget, hvor der er job eller uddannelse i sigte, giver det en langt større sandsynlighed for, at de kommer i job eller i gang med at uddanne sig.

Det skal vel også ses i lyset af manglen på arbejdskraft?

– Lige præcis. Det er det allervigtigste. Havde vi været i en tid med megahøj ledighed, hvor der ikke var nogen jobåbninger, ville vi nok i højere grad være nødt til at kigge på de andre ting. Da alle sektorer – både kommunale, regionale og private – råber på arbejdskraft, er det selvfølgelig dét, vi forsøger at understøtte – også for dem, som er lidt længere væk fra arbejdsmarkedet.

– Men vi gør selvfølgelig, hvad der besluttes med lovgivningen. Endnu er det blot et politisk udspil, påpeger Allan Westh.

Illustration: Christina Skovmose

Udspillet om arbejdspligt og nyttejob

Regeringen vil indføre en 37-timers arbejdspligt for nytilkomne og andre borgere med et integrationsbehov. Udgangspunktet er, at modtagere af SHO-ydelse (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) samt modtagere af kontanthjælp eller uddannelseshjælp med et integrationsbehov deltager og bidrager 37 timer om ugen. Overholder man ikke sin pligt til at bidrage, og har man ikke en rimelig grund til sit fravær, bliver man trukket i sin ydelse svarende til ydelsen for hele den pågældende dag.

Indsatsen i 37-timers arbejdspligt vil overvejende bestå af nytteindsats, hvor man skal udføre arbejdsopgaver hos en offentlig arbejdsgiver. Virksomhedspraktik og danskundervisning kan også indgå.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet