For at gøre hatten ekstra mør, havde retten simret i 12 timer og hver fjerde time blev vandet skiftet, så eventuelle limrester og andet skidt fra hatten blev filtreret fra.
Her under mere østlige himmelstrøg erklærede kommunalbestyrelsens Leif Olsen (SF) – lidt mere forsigtigt, kan man sige – den 27. januar, at han var klar til at danse rundt ude i sin have, hvis det skulle lykkes at få optioner på nogle elbiler med i kommunens seneste udbud på nye biler.
Allerede få dage efter blev det besluttet at trække kommunens udbud på biler tilbage og lave et nyt, som kunne inkludere elbiler, hvilket fik SF'eren til i avisen at sige:
– Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Vi må selvfølgelig se på det praktiske, og jeg kan ikke love, at det bliver alle 41 biler, der bliver skiftet ud. Men det her, det rykker.
Og adspurgt, om han allerede havde været ude at danse i haven, svarede Leif Olsen: