Hele 426 forskellige "lots" er kommet på auktion hos Auktionshuset dab fra konkursboet efter Bornholms Efterskole.
Her kan man anskaffe sig en minibus, borde, fjernsyn, køkkengrej, musikinstrumenter, kajakker og meget mere endnu.
På hver "lot" er der i mange tilfælde mulighed for at købe en hel del varer, da meget sælges samlet. Eksempelvis sælges borde og stole sammen, mens en masse køkkengrej også bliver det.
Grunden til, at inventaret nu kommer på auktion, er, at kurator på boet, Per Buttenschøn, har forsøgt at sælge efterskolen som samlet enhed, og det ikke lykkedes. Det fortæller han til TV2 Bornholm.