Plejecenter får skærpet anbefaling: 'Burde være ageret på det for længst'

Plejecenter får skærpet anbefaling: 'Burde være ageret på det for længst'
Manglende ledelse på Plejecenter Snorrebakken har længe været en udfordring. Arkivfoto: Berit Hvassum
NYHED | ABONNENT | 19. FEB 2024 • 05:30
NYHED | ABONNENT
19. FEB 2024 • 05:30

Det seneste tilsynsbesøg på plejecentrene konstaterer, at der præcis som året forinden var mangel på fast ledelse på en af afdelingerne. Der er nu ansat en fast leder, men den manglende rettidige omhu og generelle usikre situation på hele ældreområdet, bekymrer både ældre- og handicaprådet samt formanden for social- og sundhedsudvalget.

Rettelse: Tidligere fremgik det i et citat fra Erik A. Larsen, at ældreområdet har et sygefravær på 29 procent. Det er ikke korrekt. Der er tale om 29 sygefraværsdage i gennemsnit, hvilket svarer til 11,4 procent. Tidende beklager fejlen.  

Plejecentrene er pressede.

Højt sygefravær, manglende ledelse og mangel på ressourcer i det hele taget skaber udfordringerne, og det afspejler sig også i tilsynsrapporterne for andet halvår af 2023. Særligt afdelingen Snorrebakken GH+IJ har ting, der skal arbejdes med, hvis man skal tro tilsynsrapporten, der blandt andet har givet en skærpet anbefaling om, "at der hurtigst muligt iværksættes en varig løsning i forhold til manglende nærværende personaleledelse på afdeling".

Der har længe ikke været en fast leder på afdelingen, og i november 2022 konkluderede et tilsynsbesøg, at den manglende ledelse blandt andet førte til interne konflikter på afdelingen, hvilket havde en negativ betydning for både beboere, personale og pårørende. Og godt et år efter måtte tilsynet altså konstatere det samme.

"Tilsynet finder, at medarbejderne giver udtryk for frustrationer over planlægningen, og at der ikke er meget samarbejde ledelse og medarbejdere imellem. Tilsynet finder, at der skal personalemæssig ledelse til på afdelingen, og finder ikke at løsningen med en leder af konkrete opgaver i en kort periode kan løse de dybere problemstillinger", lyder det blandt andet i rapporten.

Tilsynet bemærker dog samtidig, at medarbejderne oplyser, at de er ”forsigtige optimister” og ”fuld af fortrøstning”, når samtalen handler om samarbejdet medarbejderne imellem. Det er derfor tilsynets opfattelse, at der er taget skridt til at bedre trivslen og samarbejdet, men man henviser til anbefalingen vedrørende den fremtidige ledelse.

"Hvis der ikke kommer fast ledelse og struktur på hverdagen, så er der risiko for, at de trivselstiltag, der er taget, ikke virker", konkluderer man.

Som at slå i en dyne

Tilsynet blev foretaget i november 2023, og siden er der fra den 1. januar 2024 blevet ansat en ny fast leder på afdelingen.

Men det er ikke godt nok, at det har skullet tage så længe, før man fik gjort noget ved problemstillingen, mener ældrerådets formand, Erik A. Larsen.

– Det er ikke rettidig omhu den måde, det er sket på. Man har jo vidst det længe, og der burde være ageret på det for længst, siger Erik A. Larsen, der sidste år bragte problemet op, fordi man havde modtaget bekymringer fra pårørende til beboer på afdelingen.

– Det påvirker i sidste dem, der bor der, og så bliver der dårlig stemning. Det er jo det, vi har hørt fra pårørende på Snorrebakken, at der var dårlig stemning, fordi man mobbede hinanden, og der blev ikke grebet ind i tide.

Tilsynets bemærkninger og anbefalinger blev også præsenteret for handicaprådets møde mandag, og ifølge Bente Helms, medlem af rådet, taber man næsten modet lidt, når man læser tilsynsrapporterne.

– Det er lidt som at slå i en dyne, fordi set med mine øjne, er de ting, der bliver nævnt, ikke noget nyt. Når jeg møder de andre frivillige råd, fornemmer jeg lidt, at det er sådan en opgivende stemning, fordi man ved snart ikke, hvilken bolledej, man skal slå i, siger Bente Helms indledningsvist.

Hun er bekymret over den manglende stabilitet, der hersker på hele området - særligt når det kommer til ledelse.

– Medarbejderne, der skal stå på mål for forholdene ude hos borgerne, er meget pressede, og der er ikke nogen fast ledelse i øjeblikket. Det giver mange usikkerheder, og vi kan godt forstå, at der ikke er kræfter og overblik til at grave sig lidt ned i det, man egentlig burde, fortæller Bente Helms, der føler med de medarbejdere, som står ude i virkeligheden og kæmper med de her udfordringer.

– De medarbejdere, jeg møder, ved snart ikke, hvem der er leder, og hvornår nogen kommer. Det er lidt en ond spiral, må jeg sige.


 

Umulig opgave

Formanden for social- og sundhedsudvalget, René Danielsson (DF) erkender, at det er en stor udfordring, når der ikke er fast ledelse samtidig med, at man har et ekstremt stramt budget, der skal gå op.

– Det er et udtryk for, at folk har pissetravlt. Alle vores tilsynsrapporter viser, at når vi skal arbejde med ledelse samtidig med, at vi skal nå vores budgetter, så går tiden rigtig stærkt, siger René Danielsson.

Han mener, at den allerbedste kur mod de udfordringer, man oplever i øjeblikket er at give ældreområdet ro - også fra politisk side - men sidste år var det ganske enkelt ikke muligt, forklarer politikeren.

– Det sparekrav, der var fra økonomiudvalget sidste år, gjorde, at jeg har svært ved at se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Men jeg synes, der skal så meget ro på som overhovedet muligt. Og hvis ikke der kommer det, så frygter jeg, at du kan ringe til mig igen på samme tid næste år og spørge om det samme, siger Danielsson og fortsætter:

– Mange af de skiber, der blev sat i søen, er forlist, for der har ikke været kræfter og energi til at nå i mål. Eller også er pengene i stedet blevet brugt til at lappe huller.

I første omgang har udvalgsformanden dog et håb om, at ansættelsen af en fast leder kan have den ønskede effekt på Snorrebakkens afdeling GH+IJ.

– Jeg har da en forhåbning om, at når der kommer en fast leder, som kan lægge alt sin energi i den afdeling, så bliver det også bedre. Men hvis den leder kommer til at bruge alt sin tid på at lave budgetmæssigt arbejde, fordi kommunalbestyrelsen stiller området en opgave, som nærmest er uløselig, så er jeg bange for, at vi står samme sted. Det er så op til mig og se, om jeg kan gøre landingen en smule blødere, så kommunalbestyrelsen ikke stiller en opgave, der er fuldstændig utopi.

Lederne forsvinder

I fredags kom det frem, at sundhedschef i regionskommunen skifter job for at blive vicedirektør på Bornholms Hospital, hvilket kom nærmest lige i kølvandet på, at ældrechefen Christina Thorén Lilliedal fratrådte sin stilling i januar.

Og tabet af de to centerchefer er ikke ligefrem noget, ældreområdet har behov i den nuværende situation, påpeger Erik A. Larsen.

– Det er jo ledelse, der skal til. Hvis du ikke har en god ledelse, så fungerer tingene ikke, og det bekymrer mig altså, at man nu er i et vakuum ledelsesmæssigt. Det er ikke godt, når der er uro i organisationen, siger Erik A. Larsen.

Det forplanter sig hele vej ned igennem til medarbejderne på gulvet, og det er det høje sygdomsfravær på ældreområdet også et udtryk for, mener han.

– Vi har en sygdomsprocent på 11,4 procent. Det er jo helt vildt. Jeg var til et møde i Dansk Ældreråd for nylig, og når man fortæller om det her, er de jo chokerede over at høre det. Det bliver en skrue uden ende. Vi får jo henvendelser fra pårørende om, hvordan det er derude, og det er altså ikke godt. Og som det ser ud i øjeblikket, bliver det jo ikke bedre, fortæller formanden for ældrerådet.

Samme ordlyd finder man hos Bente Helms.

– Vi kan jo se, at de centerledere, som har noget erfaring og viden, som de gerne vil dele ud af, finder andre veje. De er der jo ikke mere. Det er lidt tankevækkende. Der er da et eller andet, som ikke falder i hak.

René Danielsson har ikke grund til at tro, at Iben Kyhn Riis' exit har andre årsager end, at stillingen på hospitalet må anses som en forfremmelse, men han er helt mindst lige så ærgerlig over, at man nu er efterladt med et meget stort tomrum ledelsesmæssigt.

– Gu' har det da betydning. Iben var virkelig dygtig, og jeg havde da håbet på, at når de to centre forhåbentlig bliver slået sammen, kunne vi have sat Iben i spidsen for at drive det her. Så jeg er da megaærgerlig på organisationens vegne, for jeg er ked af at sige det, men folk, der vil ledelse på det niveau, hænger ikke på træerne, siger René Danielsson.

Tilsynets anbefalinger til Snorrebakken GH+IJ

• Der gives en skærpet anbefaling om, at der hurtigst muligt iværksættes en varig løsning i forhold til manglende næværende personaleledelse på afdeling GH+IJ.

• Det anbefales, at der igangsættes undervisning omkring magtanvendelser både i det gule og det hvide hus.

• Det anbefales, at der kommer fokus på aktiviteter for beboerne, og Tilsynet ønsker at modtage en handleplan for, hvordan aktiviteter igen kan blive muligt for beboerne. Handleplanen skal være Tilsynet i hænde senest d. 1. februar 2024

• Det anbefales, at der snarest iværsættes beboermøder. Der følges op i næste tilsyn.

• Det anbefales, at borgernes dokumentation gennemgås og opdateres. Der følges op i næste tilsyn.

Kilde: Bornholms Regionskommune

 

Trods påbud: Klippebo bevæger sig i den rigtige retning

Et ekstra tilsynsbesøg på Plejecenter Klippebo har givet påbud om at bringe en række forhold i orden hurtigst muligt. Det har haltet voldsomt, men det er ved at blive rettet op, fortæller ældrerådets formand.

Plejecenter Klippebo i Gudhjem har 40 beboere, fordelt på to afdelinger, i stuen og på første sal. Arkivfoto: Holger Larsen


Styrelsen for Patientsikkerhed foretog i december et særligt tilsyn på Plejecenter Klippebo i Gudhjem.

Begrundelsen er, at man havde modtaget en anonym bekymringshenvendelse, hvor der blev udtrykt bekymring angående de social- og plejefaglige forhold på Plejecenter Klippebo, lyder det. Som Tidende beskrev sidste sommer, har Klippebo været voldsomt udfordret på grund af manglende personale, og stemningen blandt beboerne var ifølge dem selv 'på vej ned i kælderen'.

Efter tilsynsbesøget, der blev foretaget den 7. december, har Styrelsen for Patientsikkerhed placeret Klippebo i kategorien "større problemer af betydning for den fornødne kvalitet", og man har i samme ombæring givet et påbud, at en række forhold bringes i orden inden den 23. februar i år. Det handler blandt andet om bedre forebyggelse af magtanvendelse, forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred, organisation, ledelse samt kompetencer og tilbud om aktiviteter til borgere.

Går den rigtige vej

Men selvom det umiddelbart kan se sort ud, når man læser en rapport med så mange bemærkninger, så mener Erik A. Larsen, formand for ældrerådet, at plejecenteret er på vej i den rigtige retning.

– Det har haltet voldsomt meget på Klippebo, og nu er der kommet de her 17 påbud, men de er altså godt i gang. For os at se, så er det i god gænge på Klippebo lige nu blandt andet, fordi man har fået en dygtig leder i Lene Olsen. Hun er ved at få det rettet op, og det tror vi på, så det kommer til at ligne noget af det, der er på de andre plejehjem, siger Erik A. Larsen og bruger Plejecenter Aabo, hvor man oplever god stemning, som eksempel.

– Sådan skulle det gerne være på alle plejecentre.

Formanden for social- og sundhedsudvalget, René Danielsson (DF), har ikke selv haft mulighed for at kigge rapporten igennem endnu, da han ikke er blevet officielt præsenteret for den, men han oplever også, at der bliver taget skridt fremad på Klippebo.

– Man vidste godt, at man ville få nogen på næsen, men som jeg kan forstå det, har man taget det ret positivt, at der kom det her ekstra tilsynsbesøg. Nu har man haft uvildige øjne til at sige, at det er det her, man skal arbejde på.

Den samlede rapport med de forskellige påbud kan findes på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT