Peter Juel-Jensen: 'Rejsen til resten af landet går over mindst mulig vand'

FÆRGER

Det bornholmske folketingsmedlem for Venstre, Peter Juel-Jensen, har noteret sig, at Dansk Folkeparti ønsker, at regeringen undersøger muligheden for en hurtigfærge direkte til København/hovedstadsområdet.

Men han slår fast:

– Det plejer at være sådan på Bornholm, at vi gerne vil have mindst mulig sejltid på vandet, fordi det er den faktor, som vi ikke kan gøre noget ved. Hvis det er dårligt vejr, kan vi ikke sejle og slet ikke med den tonnage, vi har i øjeblikket, siger han.

– Og i og med at det nuværende færgeudbud dækker små 10 år endnu, er der lange udsigter til at ændre på det, også fordi der jo er bestilt en ny hurtigfærge, Express 5, som kommer til næste år, og som er bygget til at sejle til Ystad. Når man summer alt det her op, så har jeg taget kontakt til min kollega i Venstre Kristian Pihl Lorentzen, som sidder i transportudvalget, og jeg har sagt til ham, at det her beslutningsforslag fra DF, behøver han ikke at gå helhjertet ind i.

– Men – har jeg også sagt til ham – vi kan som bornholmere heller ikke leve med, at vi er i svenskernes vold på den måde, at de kan få nogle ideer om, at de vil lukke grænsebommen. I den situation har vi ikke mange alternativer, så jeg har foreslået Kristian Pihl Lorentzen, at vi hælder DF's beslutningsforslag af brættet, men på en måde, så vi ser på, om vi kan få et flertal for at undersøge, om vi eventuelt i stedet kan investere i en rampe, der gør, at man kan tage imod hurtigfærgerne andre steder, hvis svenskerne bliver helt umulige.

En presbold

Og den rampe skal ligge hvor?

– Det har jeg ingen idé om. Man må aftale nærmere, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Men som det fremgik af det seneste møde i Trafikkontaktrådet, så har Bornholmslinjen ikke brugt den T-foil, der er blevet monteret på Express 1, særlig meget, for det er først nu, besætningerne på Bornholmslinjens skibe er ved at finde ud af, hvordan de skal sejle i Østersøen. Står det til troende, må man sige, at det for det første er et mærkværdigt rederi, der overtager en opgave og skal bruge tre-fire år på at finde ud af, hvad opgaven består i, men for det andet, at man altså kan gøre meget i Østersøen, hvis man sejler på den rigtige måde.

– Sådan nogle ting må man blive klogere på, så man kan finde ud af, hvor man skal lægge et eventuelt nyt færgeleje, som kan benyttes, hvis det bliver nødvendigt – og finde ud af, om det overhovedet er en farbar vej at gå. Men jeg har også over for både regeringen og mine egne argumenteret for, at vi måske over for den svenske regering skulle lufte den her idé lidt højere, så også svenskerne hører, at vi overvejer at lave en direkte rute. På den måde får vi en presbold over for svenskerne i forhold til en forhandling om en transportkorridor, siger Peter Juel-Jensen og tilføjer:

– Som det er nu, svarer det til at have et hus liggende for enden af vejen, men ikke have vejretten. Og den ret må vi forsøge at kæmpe tilbage. 

 

Arkivfoto: Berit Hvassum

Peter Juel-Jensen til Mette Frederiksen: 
Inviter Sveriges statsminister til Bornholm

Peter Juel-Jensen har i et såkaldt paragraf 20-spørgsmål (som er et spørgsmål om et offentligt anliggende stillet af et folketingsmedlem til en minister) spurgt Mette Frederiksen (S) om følgende:

"Overvejer statsministeren at invitere den svenske statsminister til markeringen af årsdagen for den sovjetrussiske tilbagetrækning, og vil statsministeren udbygge det i forvejen gode forhold til Sverige ved at indgå en skriftlig aftale om en decideret transportkorridor mellem Ystad og Malmø, således at transitrejsende oplever mindst muligt bøvl?".

I sit svar henviser statsministeren til et tidligere svar, hun har givet Peter Juel-Jensen, da denne spurgte mere generelt ind til, hvordan hun "vil sørge for, at det officielle Danmark i forbindelse med 75-året for Danmarks befrielse markerer den for Bornholm så skelsættende begivenhed (...)".

Statsministerens fulde svar lyder:

"Senere på året markerer vi 75-året for Danmarks befrielse fra den tyske besættelse. I den forbindelse er også de efterfølgende begivenheder på Bornholm fra de frygtelige bombardementer i maj 1945 og frem til, at den sidste sovjetiske soldat forlod øen i april 1946, en vigtig del af historien. Jeg er derfor også meget opmærksom på, at vi fra officielt hold tillige markerer denne periode på behørig vis. De nærmere omstændigheder omkring markeringen er fortsat under endelig afklaring, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er en sag, som jeg tillægger stor betydning".

Til Bornholms Tidende siger Peter Juel-Jensen, at han synes, markeringen af den sovjetrussiske tilbagetrækning vil være en oplagt lejlighed til at drøfte en trafikkorridor med svenskerne:

– Vi kan sige tak for alle svenskerhusene og konfirmere det gode naboskab, som vi i den grad satte pris på efter bombardementet – og eventuelt gøre det med en decideret skriftlig aftale om en transportkorridor, siger han.

– Vi har brug for at udbygge vores relation og forståelse med svenskerne, vi skal ikke distancere os fra dem.