DF vil pålægge regeringen at undersøge en 'bedre færgebetjening' af Bornholm

FÆRGER

Dansk Folkeparti på Christiansborg vil med et såkaldt beslutningsforslag pålægge regeringen inden juni og Folketingets sommerferie at påbegynde en undersøgelse af mulighederne for en bedre færgebetjening af Bornholm med direkte daglig forbindelse med en hurtigfærge mellem Rønne og København/hovedstadsområdet.

Som forslagsstillere oplistes i alt otte af partiets folketingsmedlemmer, deriblandt flere af de mest markante profiler:

Hans Kristian Skibby, Liselotte Blixt, René Christensen, Kristian Thulesen Dahl, Mette Hjermind Dencker, Dennis Flydtkjær, Morten Messerschmidt og Peter Skaarup.

Tre af forslagsstillerne sidder i Folketingets transportudvalg.

I forslaget ridses det op, hvordan natfærgen til Køge blev elimineret i 2004, og der står blandt andet videre:

"Den nuværende trafikbetjening har gennem årene været genstand for megen debat og utilfredshed. Rejseruten gennem Sverige har også vist sig at kunne give alvorlige udfordringer. Det blev mærkbart i slutningen af 2020, hvor Sverige på grund af risiko for smittefare med covid-19 med få timers varsel lukkede grænsen til Danmark, hvorved hovedfærdselsåren over Ystad, som tegner sig for 97 procent af persontrafikken mellem Bornholm og København, lukkede. En vigtig hovedfærdselsåre mellem to danske landsdele blev pludselig skåret over".

Videre oplyses det blandt andet, at "forslagsstillerne finder det grundlæggende uholdbart og principielt forkert, at danske rejsende fra Bornholm til hovedstadsområdet skal i transit gennem et andet land – Sverige og på svenske vilkår – for at komme frem. Der er tale om to danske landsdele, der i realiteten er adskilt af et andet land. Det må kunne gøres bedre".

Og:

"På mange måder er det ønskværdigt, at der genetableres en direkte færgeforbindelse mellem Bornholm og København/hovedstadsområdet. Ikke blot kan det give en bedre trafikbetjening af Bornholm, det betyder også, at Danmark genvinder fuld suverænitet over rejsen mellem vore landsdele. Det er mulighederne for en sådan løsning, som forslagsstillerne ønsker undersøgt".

Spændende

Hans Kristian Skibby (DF), som sidder i transportudvalget i Folketinget, uddyber over for Bornholms Tidende:

– Jeg udarbejdede beslutningsforslaget i december og fremsatte det den 23. januar, og baggrunden er altså de oplevelser, vi har haft, og de frustrationer og klager, vi har fået fra folk om, at man føler sig som gidsler i forhold til at skulle rejse gennem Sverige mellem de danske landsdele under pandemien, siger han.

– Jeg er med på, at vi nok ikke får færgen helt ind til Kvæsthusbroen ligesom den nedlagte natfærge, men jeg vil gerne ha' belyst, hvilke muligheder der er – ikke mindst i lyset af, at vi snart skal til at diskutere en ny infrastrukturaftale i Folketinget. I den forbindelse kunne det være spændende at se på, hvordan vi kan forbedre færgebetjeningen mellem de danske landsdele, hvor vi ikke har broer endnu. Jeg tror trods alt ikke, vi lige får en bro til Bornholm, men Københavns Havn er jo stor, der kommer helt nye boligområder og kunstige øer og så videre, så der er masser af muligheder. Der er også spørgsmålet om, hvorvidt færgen måske kan lægge til længere ude ved Dragør eller Tårnby. Så slipper man for at komme så langt ind i havnen, at man ikke må sejle stærkt, siger Hans Kristian Skibby.

– Det er også muligheden for længere nede langs kysten. Nu har vi jo Køge med primært lastfærgen, og vi vil gerne have undersøgt de muligheder, der er.

Dengang, der var ballade i forhold til at nedlægge natfærgen direkte til København, var der mange, der sagde, at København nu engang er Bornholms landsdelscentrum, og at der virker mærkeligt at sejle bornholmerne til Køge?

– Ja, og de fleste af trafikanterne skal til hovedstadsområdet, så jeg er med på, at Køge kan virke som en omvej. Så vi skal have kigget på alle scenarier. Men som sagt er der folk, der gør opmærksom på, at kommer man for langt ind i inderhavnen i København, bliver sejltiden for lang, fordi man ikke må sejle hurtigt derinde. Og vi skal jo ha' nogle hurtigfærger, som kan få transporttiden ned, men stadig have både biler og passagerer om bord, siger politikeren.

Fælles aftaletekst

Din partikollega Søren Espersen fortalte mig midt af januar, at han godt kunne tænke sig at tage kontakt til kolleger i andre partier i den her sag – ved du, om I har haft kontakt til andre partier?

– Det er mig, der sidder med opgaven, så jeg ved, at det har vi ikke. Det her er et ganske almindeligt beslutningsforslag, vi har stillet, og det skal til folketingsbehandling inden den mødefri periode, som begynder 1. juni, siger Hans Kristian Skibby.

Han regner med, at forslaget vil komme til førstebehandling i slutningen af marts eller begyndelsen af april.

– Kan vi for eksempel få alle de blå partier og de radikale med på det, så har vi et flertal, og på den måde kan vi tvinge mindretalsregeringen til at gå i gang. Der kan også ske det, at vi i Transportudvalget bliver enige om en fælles aftaletekst til beslutningsforslaget, som kan komme til afstemning ved andenbehandlingen af beslutningsforslaget. Alle beslutningsforslag skal igennem to behandlinger i Folketinget, hvor et lovforslag som hovedregel skal igennem tre, siger Hans Kristian Skibby.

– Men får vi ikke flertal for det, bliver det skudt til hjørnespark, kan man sige.

Hvor stor tror du chancen er for, at regeringen vil blive pålagt at kigge på de her ting?

– Det har jeg svært ved at vurdere. Umiddelbart tror jeg ikke, at regeringen vil støtte det her ubetinget, men det kan også være en åbning, at man går med til at nedsætte en undersøgelseskommission eller en arbejdsgruppe eller lignende, hvor man tager både Transportministeriet og andre aktører ind og på den måde går videre med sagen, siger han.