Penge på vej til pædagoger og de mindre skoler

En ekstra pædagogisk medarbejder i hver kommunal daginstitution på Bornholm. Og en økonomisk sikring af øens mindre skoler.

Det var to af de politiske beslutninger i dette års budgetforlig, som fik formand for Børne- og Skoleudvalget, Morten Riis (Ø), til at smile ekstra stort, da han fredag eftermiddag kom ud fra forhandlingslokalet på Hotel Griffen i Rønne.

Hans parti, Enhedslisten, foreslog op til forhandlingerne en gradvis forøgelse af pædagogisk personale i daginstitutionerne. Det er endt med, at det ønske bliver tilgodeset med 3 millioner kroner til næste år. Et beløb, der over de kommende fire år stiger til 5 millioner kroner årligt.

Sammen med ekstra penge til daginstitutionerne, som er sat af fra Folketingets side, vil de beløb resultere i mærkbart ekstra personale i de bornholmske vuggestuer og børnehaver.

– Vi havde håbet, at vi kune få flere penge til daginstitutionerne. Men i de næste år kommer vi til at matche det statslige beløb, så alt i alt bliver det en fin opnormering.

– Sammen med de statslige midler bliver det til omkring en pædagogisk personale mere i hver kommunal daginstitution, siger Morten Riis.

Penge til de små skoler

Der er i kommunens husholdningsbudget også blevet plads til en sikring af økonomien på Bornholms mindre skoler – i øjeblikket Svartingedal Skole, Kongeskærskolen og Hans Rømer Skolen.

Uanset hvor mange elever, der måtte være i klasserne, vil de bornholmske folkeskoler fremover blive sikret penge svarende til, at der minimum er 21 elever i alle klasser.

– Vi har sikret et minimumsbeløb, så hvis de i gennemsnit har under 21 elever i klasserne, så bliver de suppleret op til 21. Ingen skoler får færre midler end svarende til, at de har et gennemsnit på 21 elever i deres klasser, siger Morten Riis.

Den nye måde at give penge til skolerne på er et opgør med, hvordan skolerne tidligere fik moneter fra kommunen.

Nu modtager skolen et basisbeløb og et beløb for hver elev, den har siddende i klasserne. Det betyder, at skoler med klasser, hvor der er et lavt elevantal, let får problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Faste udgifter – som for eksempel lønne til læreren – er de samme, uanset om der sidder 16 eller 27 elever i klasserne.

Alt i alt er der tale om et velfærdsbudget, vurderer Morten Riis.

– Det her budget vil blive husket som et ret massivt velfærdsløft, fordi der er givet en ret massiv portion penge på velfærdsområdet. Ud over børn- og unge har også ældreområdet fået en del, siger Morten Riis.