Pansrede køretøjer er vigtige om vinteren: 'De kan noget, som andre køretøjer ikke kan'

Pansrede køretøjer er vigtige om vinteren: 'De kan noget, som andre køretøjer ikke kan'
Det er unikt, at Det Bornholmske Hjemmeværn har pansrede køretøjer, der står klar til at rykke ud med en times varsel om vinteren. Det siger major Lars Lilholm, som er sagsbehandler for sneberedskabet. Om du kører på bælter eller hjul, er mindre vigtigt end, at de står på Bornholm i stedet for at skulle rekvireres og sejles til øen i tilfælde af voldsomt snevejr, mener han. Foto: Ole Andreasen
INTERVIEW | BORNHOLM | ABONNENT | 4. JAN 2022 • 10:30
Henrik Nielsen
Journalist
INTERVIEW | BORNHOLM | ABONNENT
4. JAN 2022 • 10:30

Det er vigtigt for Bornholm at have direkte adgang til pansrede mandskabsvogne som en del af vinterberedskabet, mener hjemmeværnet. De nuværende bæltekøretøjer er i drift til og med vinteren 2022-23. Hvad der derefter skal ske, står hen i det uvisse.


Hvad der skal ske med det lokale vinterberedskab, når forsvaret erstatter sine pansrede mandskabsvogne (PMV) på bælter med nyere modeller på hjul, står hen i det uvisse. Sikkert er det til gengæld, at det vil være nemmest at fortsætte med bæltekøretøjerne, så længe de kan køre. Dem er de frivillige uddannet til at betjene, og senest der var tale om at nedlægge dem, mødte det lokal modstand.

Det fortæller major Lars Lilholm, som er operations- og uddannelsesofficer i Det Bornholmske Hjemmeværn, og som er sagsbehandler for sneberedskabet.

Det er folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V), som har sat hjemmeværnets PVM'er på dagsordenen med et spørgsmål til forsvarsminister Trine Bramsen (S). Formålet er at sikre, at de frivillige hjemmeværnsfolk fortsat vil kunne løse deres opgaver i vinterberedskabet, selv om den professionelle forsvar udfaser bæltekøretøjerne.

Ifølge Lars Lilholm ved Det Bornholmske Hjemmeværn, at det kan bruge de nuværende PMV'er til og med næste beredskabsperiode, som går fra 1. november 2022 til 31. marts 2023.

– Derefter er jeg ikke vidende om, hvad forsvarets øverste myndighed har planlagt for Bornholm, siger han.

Forsvaret dikterer

Da Tidende taler med ham, ved han ikke, at Peter Juel-Jensen har rejst spørgsmålet hos forsvarsministeren.

– Vi er bare en myndighed, der er underlagt vores region, der er underlagt og så videre. Vi er bare det udførende led, og vi løser de opgaver, vi bliver pålagt, med det materiel, vi nu en gang har fået stillet til rådighed, siger Lars Lilholm.

Samtidig gør han det klart, at hjemmeværnet er nødt til at vide, hvilke værktøjer de frivillige har at arbejde med.

– Det gælder både uddannelse og operativ indsættelse. Vi skal opstille de besætninger, og det gør vi, ud fra hvad forsvaret dikterer, siger han.

Ifølge Lars Lilholm tager det to-tre uger at blive omskolet, så der er tid imellem to beredskabsperioder.

– Men i sidste ende handler det også om, om vores frivillige, der har et arbejde ved siden af, kan afse to, tre eller fire uger for at uddanne sig på et nyt køretøj. Det er det, der i sidste ende er afgørende for os. På nuværende tidspunkt er vi skolet til de her pansrede køretøjer, og vi skal bare vedligeholde vores kørefærdigheder i løbet af året på glatbane, og så er vi operative, fortæller han.

På barrikaderne

Om pansrede mandskabsvogne på bælter eller hjul er bedst, er der ifølge Lars Lilholm ikke noget entydigt svar på.

– De har hver deres fordele. Det er også lidt en religion. Her på Bornholm har der været mange fordele ved at have bælter, men vi har også haft en enkelt vinter, hvor det ikke var en fordel at have bælter. I sidste ende handler det om den beskaffenhed, sneen har, om det er godt med bælter eller hjul. Der er stor forskel på, hvad de kan, afhængigt af vejret og hvordan sneen er pakket. siger han.

Lige nu vurderer Lars Lilholm, at de nuværende PMV'er kan køre et par år endnu, hvis Det Bornholmske Hjemmeværn har reservedelene til det, og værkstedet fortsat kan reparere dem. I den forbindelse kan det blive et problem, at bæltekøretøjerne bliver udfaset i resten af forsvaret, da der kan komme til at mangle reservedele og den nødvendige ekspertise til at vedligeholde dem.

Lars Lilholm fortæller, at der også for fire-fem år siden var tale om at nedlægge bæltekøretøjerne på Bornholm.

– Da var kommunaldirektøren, politidirektøren, områdelederen hos Falck og Peter Juel-Jensen hurtigt på barrikaderne, fortæller han.

Det afgørende er, at der er et beredskab på Bornholm.

– Vi kigger primært på beredskabet på Bornholm, for vi ved, hvor vigtige de her køretøjer er som en del af beredskabet, for de kan noget, som andre køretøjer ikke kan, så vi vil gøre alt for stadig har et beredskab herovre, hvor vi kan støtte, om det så bliver med bælte eller hjul, siger Lars Lilholm.