Travlheden ser ud til at fortsætte i 2021, vurderer Torben Ipsen.
– Vi er godt bookede allerede.
Det betyder nødvendigvis ikke, at der kommer flere ansatte på lønningslisten. De to ejere mener, de fortsat godt kan varetage bygningsopgaverne selv.
– Selvfølgelig bliver det til tider travlt, men vi er indstillet på, at det kan vi godt klare.
Ø-Byg løser en bred vifte af tømreopgaver primært for private kunder. Selvom de to tømrermestre også indgår i byggeentrepriser på større byggeprojekter, er deres arbejde oftest fokuseret på mindre opgaver som tagkonstruktioner og udskiftning af vinduer, fortæller Torben Ipsen.