Det står der på forsiden af en lille folder, som Gudhjem By- og Museumsforening har fået udarbejdet for at inspirere byens mange gæster til at benytte parkeringspladserne ovenfor byen i stedet for den store ved havnen eller byens gader.
Det fremgår af foreningens hjememside.
I folderen kan gæster se et kort med fem forskellige ruter, der fører gæsterne fra en parkeringsplads og ned igennem byen. Der er mulighed for at følge enten naturstien, holkastien, kulturstien, shoppingstien eller klippestien. Folderen indeholder også informationer om de interessante steder, man passerer på vejen.
Kortet er tegnet af Jane Hamilton og er tilgængeligt hos turistinformationerne. Samme kort bliver opsat i stort format på store infotavler på parkeringspladserne.