Omikron er kommet til Bornholm

Omikron er kommet til Bornholm
Har du symptomer er det en god ide, at få en test. Foto: Niels Vesterlund Mathiesen
CORONA | Mandag 13. december 2021 • 19:30
CORONA | Mandag 13. december 2021 • 19:30

Den nye og mere smitsomme variant har gjort sit indtog på Bornholm. Hvis det går som på landsplan, så vil den vokse.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser på mail om, at de første tilfælde af coronavarianten omikron er bekræftet på Bornholm. Mere kan styrelsen dog ikke oplyse om for nu.

– Du har tidligere spurgt, om vi har kendskab til bekræftede tilfælde af Omikron-varianten på Bornholm. Det kan jeg bekræfte, at vi har. Vi kan ikke sige yderligere, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en mail til Bornholms Tidendes journalist.

Statens Serum Institut vurderer, at omikron bliver den dominerende covid-19-variant i løbet af denne uge. Samtidig forventes et stigende smittetal på over 10.000 tilfælde om dagen. På Bornholm var der onsdag 54 smittede med corona. For at finde ud af, om man er smittet med omikron kræver det en PCR-test, fortæller Trine Baadsgaard, der er presseansvarlig hos Copenhagen Medicals.

– Det der sker, når ens kviktest er positiv, er, at man bliver henvist til en PCR-test. Ens PCR-test bliver segmenteret på et laboratorie, hvor man finder ud af, om det er omikron eller ej.

– Det er også en generel procedure, at hvis din kviktest er positiv, skal du også have en PCR-test, fordi kviktesten ikke er ligeså sikker, siger Trine Baadsgaard.

FÅ ABONNEMENT