'Vi har været meget mere hemmelige'

Midt inde i Almindingen ligger et militært anlæg, som er synligt for de fleste i og med, at den store radar tæt på Rytterknægten kan ses på lang afstand.

Men de færreste ved, at de tre bygninger forbindes af smalle underjordiske gange, hvor vandet løber ned ad de fugtige vægge og skaber Halloween-stemning hele året, at operationsrummet ligger i en underjordisk bunker med bunker af avanceret computerteknologi, hvoraf noget kan dateres tilbage til Den Kolde Krig, og at de ansatte hver især er udstyret med et personalenummer – og at sekretæren har nummer 007.

Men det er lige præcis sådan, virkeligheden ser ud hos Radarhoved Bornholm under Air Wing Control, som er den officielle betegnelse for forsvarets radaranlæg i Almindingen. Segen-radaren som den kendes blandt bornholmere, er i dag arbejdsplads for 19 ansatte. 18 mænd og én kvinde.

Max Ellegaard Hansen  kommer fra Søværnet og har været chef for det tekniske personale på Radarhoved Bornholm siden 2010. Han har nummer 001, fortæller han med et selvironisk smil. Over indgangen til hans kontor hænger et skilt med påskriften: CH RHBOR MJ MAX E HANSEN.

Det står for Chef Radarhoved Bornholm Major.

 

"Der ligger to tanke dernede med en masse diesel i hver, som sikrer, at vi kan være selvforsynende i  længere tid, hvis søkablet går i stykker eller noget lignende

 

– Forsvaret er kendt for sine underlige forkortelser. Men efter et stykke tid begynder det faktisk at give mening, siger den 48-årige major fra Rønne og åbner døren med en brik i en snor.

Vi forlader administrationsbygningen og går op mod den 22 meter høje blokbygning, der løfter radaren op over trætoppene. På vejen passerer vi nogle stålluger, som ser nye ud.

– Det et vores tanksystem, som lige er blevet udskiftet. Der ligger to tanke dernede med en masse diesel i hver, som sikrer, at vi kan være selvforsynende i  længere tid, hvis søkablet går i stykker eller noget lignende, forklarer Max Ellegaard Hansen.

Brændstoftankene er backup og skal sikre, at radaren kører, selv om en krigslignende situation skulle forårsage strømsvigt.

Flagermusene og hjernen

Umiddelbart indenfor indgangen står en container med en dør, som fører ind til radarens hjerne: en engelsk produceret computer, der videresender data fra radaren til operationsrummet. Den er udviklet i slutningen af 70’erne og står over for en snarlig udskiftning.

Max Ellegaard Hansen viser med hænderne hvor meget, den nye computer vil fylde: Cirka det samme som to slanke garderobeskabe.

En radar sender elektromagnetiske bølger ud, lidt ligesom en flagermus, forklarer Max Ellegaard og peger på sin venstre overarm. Tre blå flagermus afslører for det trænede øje, at manden i camouflage er i tjeneste hos Air Wing Control.

Fra sin position 182 meter over havets overflade opfanger radaren signaler fra fly, der bevæger sig indenfor en radius af 470 kilometer.

Fra dækket er der udsigt til Sverige, Christiansø og vindmøllerne ved Rügen. På nærmere hold ses Kongemindet, en radiomast, der servicerer søværnet, DMI’s vejrradar, samt to radiomaster, der sikrer kommunikationen med blandt andet afvisningsberedskabets jagerfly. Der er to for at sikre backup, hvis en af masterne går ud af funktion, forklarer Max Ellegaard Hansen.

 


 

En tung last

Når radaren skal til eftersyn, og det sker cirka hvert tredje år, glider to jernplader til side, og radaren lægges i vandret position. Så sænkes den langsomt ned i jordhøjde ved hjælp af en specialbygget elevator, der kan bære den 11 tons tunge konstruktion.

– Det tager tre kvarter, siger Max Ellegaard Hansen, mens fotografen noterer, at det trods alt går hurtigere end at flytte et nedstyrtningstruet fyr i Vestjylland.

Max Ellegaard Hansen morer sig ved tanken om de teknologiske fremskridt, der er sket i løbet af de 50 år, der ligger mellem den nuværende og den kommende ‘hjerne’ på Radarhoved Bornholm.

– Den nye radarprocessor bliver på størrelse med en stor flyttekasse, siger han.

– Men den kan meget mere end den gamle.

 

I sidste uge kom der fire amerikanske B52-fly forbi

 

Max Ellegaard Hansen er med sine 48 år den næstyngste medarbejder på Radarhoved Bornholm.

Indtil for to år siden var der hyppig kontakt mellem søværnets medarbejdere på kasernen på Segenvej, men den 31. oktober 2016 flyttede Maritimt Overvågningscenter Syd til Frederikshavn, og nu er der kun 19 mand tilbage i skoven. Hovedkvarteret ligger i Karup og beskæftiger 330 ansatte, men kontakten er sporadisk på grund af afstanden.

– De kommer her af og til, i sidste uge havde vi besøg af to hold fra Karup. Men ellers er det bare os, der passer butikken her, og hvis de ikke hører noget, regner de med, at alt er okay, siger Max Ellegaard Hansen.

Vi ser ikke et eneste fly i luftrummet over Bornholm i de ti minutter, vi står på platformen. Men den militære trafik over Østersøen er intensiveret de seneste år, og jagerflyene kommer både fra øst og fra vest.

– I sidste uge kom der fire amerikanske B52-fly forbi, fortæller Max Ellegaard Hansen og oplyser, at interessen for Østersø-området er steget markant hos vores alllierede siden Krim-krisen i 2014.

Interessen går begge veje.

– Der er også flere russere i luftrummet over Østersøen. Men de gør ikke noget, de ikke må.

Bevægelsesmønstre i luften

Vi tager den mikroskopiske elevator ned, og Max Ellegaard Hansen åbner døren ind til en smal underjordisk gang, der forbinder radaranlægget med den operative afdeling.

Fugten løber ned ad de porøse betonvægge, og det kolde neonlys i forbindelsesgangen står i stærk kontrast til de muntre farver, der pynter på væggene, da vi træder ind i de lyse lokaler i den anden ende.

– Det er Poul Gernes, oplyser Max Ellegaard Hansen og fortæller, at det er strengt forbudt at male hen over den berømte københavnske kunstners kulørte klatter. Majoren viser ind i selve overvågningsstationens hjerte, operationsrummet, uden at lægge særlig mange begrænsninger på fotografens bevægelsesfrihed.

På en af skærmenene kan vi nu se, at der er masser af trafik i luftrummet over Østersøen, især på det der kunne ligne ruten mellem Moskva og København. Det er passagerfly, som holder sig til de anviste flykorridorer.

Vi får lov til at fotografere skærme og computeranlæg, efter at enkelte skærmbilleder er lukket ned. Dog vil den vagthavende medarbejder i operationsummet helst ikke fotograferes, eller for at være mere præcis: Han vil ikke fotograferes, men afviser på en venlig måde.

– Han er en af de medarbejdere der arbejder med efterretning. Han sidder og analyserer bevægelsesmønstre. Den overvejende del af medarbejderne på Radarhoved Bornholm er teknisk personale, siger Max Ellegaard Hansen.

Besøg  modtages

Fra Bornholm er der kun 364 km i luftlinje til Kaliningrad, Ruslands store base ved Østersøen.

Derfor er Radarhoved Bornholm det danske forsvars ubetinget vigtigste strategiske overvågningsanlæg. Men det betyder ikke, at alt er hemmeligt og adgang forbudt, siger Max Ellegaard Hansen, inden han lukker os ud i skoven igen.

– Vi har været meget mere hemmelige før i tiden. I dag har vi jævnligt besøg af husmoderforeninger, virksomheder og lignende. Vi er som udgangspunkt imødekommende.

 

 

Fakta

Radarhoved Bornholm er et detachement under Flyvevåbnets Air Control Wing, der har hovedkvarter i Karup.

Anlægget, der overvåger luftrummet over Østersøen er en Marconi Martello S-723 langtrækkende luftvarslingsradar, og Radarhoved Bornholm er det største af de tre radarhoveder der overvåger luftrummet over Danmark.

De to andre er placeret i Skrydstrup i Sønderjylland og på Skagen.