Den anden årsag, Camilla Mikkelsen peger på, er, at der ganske enkelt har været flere dødsfald fra marts 2020 til marts 2021. Og det kan hun have en pointe i. Politiken har tidligere berettet om, hvordan tal fra Statens Serum Institut viser, at dødeligheden i Danmark i de første 30 uger af 2020, var på sit laveste niveau siden 2015, ligesom at antallet af døde også lå under det forventede. Tal fra Danmarks Statistisk viser således, at der fra uge 10 2020 til uge 10 2021 har været 583 døde på Bornholm.
– Så underskud til trods, synes jeg, det går godt, og jeg ser lyst på fremtiden, siger Camilla Mikkelsen.
Camilla Mikkelsen er også indehaver af Holst Blomster i Nexø, men trådte i august 2017 også ind i bedemandsbranchen.
– Jeg synes, det var spændende, og jeg var jo startet op som blomsterhandler, da jeg overtod mine forældres butik, og jeg ser en fordel i at forene de to brancher. Det giver god synergi-effekt, og det hjælper de pårørende i at bestille det hele på én gang. Altså de kan sidde og tale med bedemanden og få ordnet blomsterne samtidig, siger Camilla Mikkelsen.