Vil det sige at nødstrømmen kan dække i op til fire-seks timer indtil ø-driften er etableret?
– Jeg tør ikke at sige seks timer, men man vil kunne håndtere nedbrud, som det der var. Men hvor længe nettene kan holde, afhænger også af, at man for eksempel skruer ned for data-trafik. Det vil sige at man kan lave mitigerende ting, som betyder at man kan få strømmen til at række længere i en krisesituation. Jeg synes, det der er vigtigt, og det som bør være en del af diskussionen særligt på Bornholm, det er, hvordan man får sikret en mere stabil strømforsyning. For os at se der er Bornholm i særklasse det sted i landet, hvor der er den mest skrøbelige strømforsyning.
Ekstraordinær situation i 2022
– Efter vores oplysninger var man ekstraordinær langt tid om at komme i ø-drift i 2022, det var ikke et normalbillede. Så vores vurdering er, at man ud fra den fornyede risikovurdering ville kunne håndtere et nedbrud svarende til det man havde i 2022.