Nicoline Koefoed har lagt bordtennis på hylden og startet eget firma: Jeg gør ikke noget halvt

Nicoline Koefoed har lagt bordtennis på hylden og startet eget firma: Jeg gør ikke noget halvt
Eget foto
| 19. JAN 2019 • 19:55
Af:
Mette Holm Hansen

19. JAN 2019 • 19:55
Nicoline Copenhagen hedder det firma, som Nicoline Koefoed har sat i verden. Hendes firma sælger armbånd, der samtidig gemmer på en hårelastik.

Den tidligere landsholdspiller i bordtennis har taget en beslutning: Fremover satser hun alt på sit studie og sit firma. Dermed har hun sagt farvel til sport på eliteniveau.

– Jeg har aldrig været en person, der kan gøre noget halvt. Jeg skulle vælge mellem at fortsætte på eliteniveau eller læse, siger den 20-årige Hasle-pige, der fremover har valgt at have fokus på studiet på Copenhagen Business School og det firma, som hun startede under sin tid på Aspero Idrottsgymnasium i Halmstad sammen med to andre piger.

Firmaet, der begyndte som et skoleprojekt, blev hurtigt en succes, og pigerne vandt flere priser og fik i løbet af fem måneder omsat for over 60.000 svenske kroner.

I dag ejer Nicoline Koefoed firmaet på egen hånd og har registreret det i Danmark under nyt navn Nicoline Copenhagen. Arbejdet ordner hun hjemme fra adressen i Hvidovre, hvor hun bor. Det er fast aftenarbejde efter studierne, fortæller hun.