Naturstyrelsen: 'Man kan ikke bare give en bison medicin'

Naturstyrelsen Bornholm er netop blevet politianmeldt for overtrædelse af Dyreværnsloven for anden gang. Men staten vil ikke behandle bisonbestanden i Almindingen for parasitter. Dyrene bliver stressede af behandlingen og kan i værste fald dø, siger skovrider Søren Friese.

Bisonbestanden i Almindingen er en del af et stort europæisk avlsprogram. Den europæiske bison har, i modsætning til dens amerikanske fætter, været ganske tæt på udryddelse. Men en 60 år lang indsats for at udvide bestanden har båret frugt, og bestanden er nu oppe på 10.000 individer, hvor af de ti går rundt i bisonskoven på Bornholm under Naturstyrelsens, altså statens, auspicier.

Der i disse år stor diskussion om dyrevelfærd i Danmark, dels på grund af de igangværende rewilding-projekter rundt omkring i landet, dels på grund af de kommende naturnationalparker, hvor dyr skal hjælpe med at holde bevoksningen nede.

Nu er Naturstyrelsen Bornholm blevet anmeldt til politiet for overtrædelse af Dyreværnsloven af foreningen Stop vanrøgt af dyr bag hegn, fordi foreningen mener, at dyrene i Almindingen får for lidt at spise og er hårdt angrebet af parasitter.

Dårlige gener skal avles ud

Det er anden gang Naturstyrelsen Bornholm er meldt til politiet for overtrædelse af Dyreværnsloven og sidste gang gav det ikke anledning til en sigtelse, oplyser Søren Friese, skovrider og leder af Naturstyrelsen Bornholm.

Han vil ikke kommentere den konkrete anmeldelse, som er indsendt til Fødevarestyrelsen og Bornholms Politi, men han vil gerne dele Naturstyrelsens tanker om behandling og fodring af europæisk bison på et mere overordnet plan.

Der er mange årsager til, at Naturstyrelsen ikke vil behandle, siger Søren Friese. Nogle af dem har med genetik at gøre. Den oprindelige bestand af europæisk bison var nede på 16 individer i 1954, og et af hovedmålene med avlsprogrammet er at forhindre indavl.

– Nogle af dyrene har dårlige gener, som man gerne vil have avlet ud, og det tror jeg fortsat, man vil, selv om bestanden nu er oppe på 10.000 individer, siger Søren Friese.

Dyrene bliver stresset af behandling

Dertil kommer en række etiske overvejelser i forhold til behandling af bisonbestanden i Almindingen. En ormebehandling er en kompliceret øvelse, siger Søren Friese og minder i den forbindelse om, at en bison er et vildt dyr.

– Hvis du skal parasitbehandle en bison, skal du være sikker på, hvad det er for nogle parasitter, den har. Og så skal du behandle for lige nøjagtig den parasit på individniveau, og man går jo ikke hen til en bison og siger "Vil du spise den her pille?". Så skal man lægge den ned med bedøvelse. Så skal den have en indsprøjtning mod den pågældende parasit, og så skal du følge den i et stykke tid for at kontrollere om parasitterne er væk. Det er de ofte ikke, og så skal bisonen bedøves og have en indsprøjtning til. Så skal du igen følge den et stykke tid og tage prøver, og i den tid går den med medicin i kroppen, som kommer med ud i kokasserne, og så har du det liggende ude i naturen, hvor møgbillerne og anden fauna knyttet til lort dør af det. Det påvirker økosystemet negativt.

En behandling af den art vil desuden uden tvivl påvirke dyrets velfærd negativt, siger Søren Friese.

– Det vil blive stresset og det vil med en vis sandsynlighed kunne dø af det. Det er ikke for sjov, at man bedøver så store dyr, det kan gå helt galt. Så jeg kan næsten ikke se for mig hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Så skulle du fange dem ind én gang om året og have dem i nogle folde. Det er der ingen steder, man gør. Det er imod bisonens natur, siger Søren Friese.

Dyrene i bisonskoven er ikke gps-mærkede og derfor svære at følge og identificere.

Vi fodrer hvis vi får en fimbulvinter

Hvad angår fodring, så er det ifølge Søren Friese et overordnet hensyn til naturen, som får eksperterne til at fraråde fodring af dyr på statens arealer.

– Foder tilfører næringsstoffer til området, og vores hovedproblem er, at det er der for meget af i naturen i forvejen. Så derfor siger biologerne til os, I skal ikke bringe foder ind, så hellere reducere antallet af dyr, så de spiser det, der er. Men vi skriver i vores plan, at hvis vi eksempelvis får en fimbulvinter eller langstrakt tørke, eller vi har regnet forkert, så vil vi altså fodre, for dyrene må ikke sulte, slutter Søren Friese.

Fødevarestyrelsen foretog i oktober 2021 en dyrevelfærdskontrol i bisonhegnet i Almindingen. En kontrolleret stikprøve viste, at alle dyrevelfærdsmæssige forhold for alle bisoner i besætningen var overholdt.