Dertil kommer en række etiske overvejelser i forhold til behandling af bisonbestanden i Almindingen. En ormebehandling er en kompliceret øvelse, siger Søren Friese og minder i den forbindelse om, at en bison er et vildt dyr.
– Hvis du skal parasitbehandle en bison, skal du være sikker på, hvad det er for nogle parasitter, den har. Og så skal du behandle for lige nøjagtig den parasit på individniveau, og man går jo ikke hen til en bison og siger "Vil du spise den her pille?". Så skal man lægge den ned med bedøvelse. Så skal den have en indsprøjtning mod den pågældende parasit, og så skal du følge den i et stykke tid for at kontrollere om parasitterne er væk. Det er de ofte ikke, og så skal bisonen bedøves og have en indsprøjtning til. Så skal du igen følge den et stykke tid og tage prøver, og i den tid går den med medicin i kroppen, som kommer med ud i kokasserne, og så har du det liggende ude i naturen, hvor møgbillerne og anden fauna knyttet til lort dør af det. Det påvirker økosystemet negativt.
En behandling af den art vil desuden uden tvivl påvirke dyrets velfærd negativt, siger Søren Friese.
– Det vil blive stresset og det vil med en vis sandsynlighed kunne dø af det. Det er ikke for sjov, at man bedøver så store dyr, det kan gå helt galt. Så jeg kan næsten ikke se for mig hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Så skulle du fange dem ind én gang om året og have dem i nogle folde. Det er der ingen steder, man gør. Det er imod bisonens natur, siger Søren Friese.
Dyrene i bisonskoven er ikke gps-mærkede og derfor svære at følge og identificere.