Najse

I dag skal det handle om Bornholms næststørste by, Nexø, som vi skal betragte gennem digteren Alfred Jensens øjne.

På Bâgsian har vi flere gange bragt digte af Alfred Jensen (eller A. J., som var det pseudonym, han oftest skrev under), og han hører da også til blandt de allerbedste bornholmske digtere, selvom han faktisk var förder.

Han blev født i Løgstør i 1879, men faren var bornholmer, og som seksårig kom den unge Alfred til Nexø, hvor faren blev realskoleforstander. Her voksede han op, og efter ophold ovre vendte han i 1921 tilbage til sit elskede Nexø og overtog stillingen som realskoleforstander. Han døde i 1947, men nåede at skrive flere bornholmske digte, hvoraf mange efter hans død samledes i digtsamlingen Digte af A. J. (1948). Herfra er også dagens digt hentet.

I digtet Najse fornemmer man Alfred Jensens store kærlighed til byen i den rammende og maleriske beskrivelse, men også hans underspillede humor. Læg endvidere mærke til de mange smukke bogstavrim, som giver digtet rytme og vidner om en imponerende beherskelse af det bornholmske sprog.

Efter digtet anføres forklaringer til en række af de måske lidt vanskeligere ord (med opslagsformer fra Bornholmsk Ordbog i parentes). Digtet gengives med originalens retstavning.

Najse

Hæjlut du ligjer i havborn
sjöjn hâr du læje forr,
Bakkana bâg dai, sân i sönder
Å Hajlahykkijn i norr.

Najse du kom te å heda,
å fankijn må vedda hvorforr;
— du fikj væl ed navn å lövva me
som anra bælla gjorr.

Vagga å sânsten du fikje,
långlaid, sodu å go,
å sjöna, som ballrada udanforr
va bællapaier, kajn tro —

piblarasper me sol å sylkje
i håred å kjâula blå,
styenes stora i kjæwtijn,
men netta å letta på tå.

Lykjer ligjer omkræjn dai
i bre å brogua bån
me sött divt græz å blomster
å gjâre me blåbær å slån —

gjâre me roser å grönt å grajnt,
gjâre om vång å væjne,
å gjârn di kræjna te bys å sno sai
som katta i gjyder å gjæjne.

Ja, gjyder å gjæjne å ræjnestena
lövva så tjyt å tætt —
her e fulte små huz på fijle-sajs fâg
å’d grân hava ibâg me lid nett,

ejn önka stivvel står kryer å stött
me spiran spids som ejn syl,
men möllerna ligja på rås bâg om böjn
å mâla i gloa å kjyjl.


Ordforklaringer:

• Hæjlut (hæjlluer, adj.): behagelig, hyggelig, fornøjelig. • Havborn (hawbårn f. best.): strandkanten (kan også hedde ‘hawboren’, ‘hawborn’ og ‘hawbån’). • Hajlahykkijn (Hajlahøkkijn): Hallehuk, sted ved kysten nord for Nexø (udtales også ‘Hajlahokkijn’). Efterleddet ‘høkk’/‘hokk’ er lånt fra middelnedertysk ‘hôk’, der betyder fremspring, og bruges flere steder om pynter og grunde. • Långlaid (långlaider, adj.): som har et langagtigt ansigt (bruges også overført om at blive lang i ansigtet, ‘å ble långlaider’). • Sodu (soduer, adj.): sodet, sodbrun, rødbrun (om heste). • Piblaraspa (piblaraspa, f.): lidt uregerlig (opløben) pige i lømmelalderen. • Sylkje (sølkje, n.): silke. • Styenes (stya, v.): støjende. • Brogua (bråguer, adj.): broget. • divt (diver, adj.): dyb. • grajnt (grajner, adj.): som skinner smukt (‘blârar’). • fijle-sajs (fijllesais, num.): 4–6 (sammentrækning af ‘fira æjlle sais’). • önka (ønka, adj.): enkelt. • Rås (råz, f.): rad, række. • Gloa (gloa, f., m.?): Gloende hede.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk