Nabostrid? Nej, vi var i strid med kommunen

Ægteparret Charlotte Kofoed Westh og Peer Westh elskede i mange år deres sommerhus på Strandvejen i Sandvig, men idyllen blev ødelagt, da naboen byggede et kæmpehus. Deres sag har været i TV2-dokumentaren "Nybyggeriet på Bornholm" i en serie om nabostridigheder – men det var slet ikke naboen, de var i strid med, slår ægteparret fast.

– Vi skulle lige tænke lidt over, om vi overhovedet ville medvirke til sådan en TV2-dokumentar, for vi er jo fornuftige mennesker, som ikke ønskede at være med i et eller anden sensationsprogram, hvor det er det rene føleri, siger Charlotte Kofoed Westh, men fortsætter:

– Så de overvejelser havde vi, og vi sagde også til TV2, at vi ikke havde lyst til at medvirke i noget, hvor vi måske sad og tudede på tv og den slags.

Hun og hendes mand, Peer Westh, endte dog med at sige ja til at deltage i TV2-programmet "Nybyggeriet på Bornholm", som den 11. september løb over skærmen som nummer to i en programrække på i alt tre med den fælles overskrift "Nabostrid i første række".

Deres konflikt handler om det sommerhus, de i årevis har haft på Strandvejen 76 i Sandvig, men hvor nabohuset i nummer 74 blev solgt, og hvor de nye ejere valgte at rive det eksisterende hus ned og opføre et nyt på voldsomme 260,5 kvadratmeter, hvorfra ægteparret Westh følte sig overbegloet, ligesom i øvrigt en del af deres havudsigt røg i processen.

Som allerede nævnt i Tidende i maj i år endte sagen med, at parret simpelthen tog den for dem smertelige beslutning at sætte deres sommerhus til salg.

Sagen og dens mange komplikationer har undervejs også været beskrevet i flere artikler i Tidende, men her set i bakspejlet, i forhold til at tv-programmet, som var flere år undervejs, nu er løbet over skærmen, står det klart for Charlotte Kofoed Westh, at præsentationen om "en nabostrid" er lidt misvisende.

Vi forstår naboen

– Der er jo lagt op til, at vi er i åben kamp med naboen, men det er ikke den opfattelse, vi selv har, slår hun fast.

– Og det sagde vi faktisk også til TV2, da vi havde afsnittet til gennemsyn. Vi forklarede, at det jo overhovedet ikke har noget med vores naboer at gøre, det er Bornholms Regionskommune, vi har haft en kamp med. Uden at vi af den grund føler os forkert behandlet af TV2.

– Men altså, vi kan da godt forstå, at vores naboer har lyst til at bygge det, som de har muligheder for, og som ligger inden for loven.

Så ifølge ægteparret Westh har det grundlæggende problem hele tiden været, at Bornholms Regionskommune ikke har rettet ind efter loven og erkendt, at kommunen er forpligtet til at beskytte naboerne i en situation som den opståede.

– De skal da afveje alle hensyn og kigge på mål, størrelser, regler og alle mulige byggetekniske detaljer – de der meget tekniske ting, som er svære at redegøre for i et tv-program uden at tabe seerne, siger Charlotte Kofoed Westh, der som uddannet jurist selv har sans for det lovmæssige helt ned i detaljen, mens hendes mand rent faktisk arbejder som advokat.

– Jeg tror da også, at de fleste mennesker tænker, at når kommunen har kigget på det, så er det vel i orden, og naboen har vel fået lov til at bygge inden for lovens rammer, men nej, det er lige præcis det, der er problemet, for det har de ikke, regionskommunen har bare givet frit lejde, siger hun.

Det fremgår da også i løbet af udsendelsen, at regionskommunen nok ikke har været knivskarp hele vejen gennem forløbet?

– Ja, mildt sagt! Og hvilken dansker vil tro på, at man sætter juniormedarbejderen til at kæmpe med sådan en sag helt alene? En ny medarbejder kan da ikke magte sådan en byggesag helt alene på fem uger, siger Charlotte Kofoed Westh.

I TV2-udsendelsen siger daværende centerchef for regional udvikling, it og sekretariat i Bornholms Regionskommune, Claus Munk, da også blandt andet:

– Vi kom galt afsted fra starten med den her byggesag.

Og han henviser til en periode med mange nye medarbejdere og svære vilkår for en ordentlig oplæring under corona.

Af udsendelsen fremgår det da også, at regionskommunen for eksempel i første omgang glemte at foretage en nabohøring, og da den omsider blev gennemført, glemte den at forholde sig til udtalelserne fra høringen.

– Der blev fumlet virkelig meget i den sag, siger Charlotte Kofoed Westh.

Lejer huset ud

Som hendes navn antyder, er hun oprindeligt bornholmer, og hun og hendes mand, som til daglig bor i Greve, har gennem årene brugt sommerhuset tit og tæt, men det er slut nu.

– Status er, at vi gør præcis det med vores hus, som vi frygtede ville ske inde hos naboen, siger hun.

– Nemlig, at det skulle blive sådan et udlejningshus med folk, der konstant rykkede ind og ud. Men nu gør vi selv det, som vi frygtede fra naboens side, for vi har lejet vores hus ud gennem Sol & Strand siden 2022 og bruger det slet ikke på samme måde længere.

– Tidligere kom vi der flere gange om måneden, og vi kan da også ejerspærre det, hvis det er, men vi har mistet lysten til at være der, og nu er det mere en forretning for os.

Samtidig har ægteparret altså også sat sommerhuset til salg, men har dog ydermere et sommerhus nede i Saltuna, som de af sentimentale årsager vil beholde, fordi Charlottes mormor er født der, og Charlotte selv er kommet der som barn.

Sagen om byggeriet på nabogrunden har flere af deres advokatkolleger og venner, deriblandt en dommer, kigget igennem for dem i forbindelse med, at de skulle overveje, om de ville føre en sag ved domstolene for at få nybyggeriet fjernet.

Konklusionen er ret klar, nemlig, at det er godt, at ægteparret er kommet videre:

Sejre os ihjel

– For det, der ville ske, var, at vi ville sejre os selv ihjel, siger Charlotte Kofoed Westh.

– Vi ville vinde sagen ved domstolene, det er der ingen tvivl om, for kommunen har sat kikkerten for det blinde øje, og det har været en farceagtig sagsbehandling, eftersom huset åbenlyst har overskredet alle parametre.

– Problemet er, at der ikke gælder nogen lokalplaner, og at Bornholms Regionskommune faktisk ikke rigtig har nogen regler at arbejde inden for fra byggeforvaltningens side. De har kun Byggelovens obligatoriske bestemmelser, og dem undgår de også at overholde, fordi de kan foretage det såkaldte skøn, det der hedder helhedsvurdering.

– Vi kunne bruge fem år på det, men i realiteten ville det hus aldrig blive revet ned igen, for der er udstedt en byggetilladelse, og derfor ville regionskommunen stå med et erstatningsansvar. På den baggrund ville der intet ske, for kommunalbestyrelsen kan bare sørge for at lovliggøre det.

– Men jeg tror såmænd ikke engang, Bornholms Regionskommunen ville have røde ører over det, vi har i hvert fald aldrig nogensinde fået en beklagelse eller en undskyldning for den måde, vi er blevet behandlet på, konstaterer Charlotte Kofoed Westh.

I september 2023 oplyste Tidende i en artikel, at regionskommunens administration indkaldte til temamøde i planudvalget i kølvandet på den omstridte sag i Sandvig, hvor en borgergruppe i øvrigt var i færd med at samle sig i protest mod sommerhusbyggeriet.

Forperson i kommunalbestyrelsens planudvalg Helle Munk Ravnborg fra Enhedslisten ønskede ikke at gå ind i den konkrete problemstilling i Sandvig, hvor bygherren på det tidspunkt kørte på den fjerde byggetilladelse, men hun oplyste, at sagen havde sat nogle tanker i gang hos hende:

– Med den sag i tankerne kan det være nyttigt at se på, om vi har de lokalplaner, vi skal have. Har byggesagsbehandlerne de redskaber, de skal have, for at sikre, at sagsbehandlingen er fornuftig og afgørelserne er sikre.

– Det skulle gerne være sådan, at afgørelserne er entydige, og man kan se, hvad det er for et grundlag, det er truffet på, og at det er det rigtige grundlag. Og det er netop sådan nogle ting, vi gerne skal have drøftet på sådan et temamøde, fortsatte Helle Munk Ravnborg blandt andet dengang.

– Målet med en temadrøftelse er derfor at finde ud af, om der er noget, vi kan gøre, for at gøre det her mere entydigt og lettere at gå til for alle parter.