'Musik kan gøre ting ved mennesker, der ikke altid kan måles, men som kan være af meget stor værdi'

DAGENS NAVN: Ester Haslund-Gjerrild er bedre til stede i nuet, når hun er på hjemme på Bornholm

Hvad er dit forhold til Bornholm?

– Jeg er vokset op Bornholm i Nexø. Mine forældre bor stadig på øen, så jeg kommer jævnligt hjem, også selvom jeg nu har bosat mig i Aalborg. Der er ikke særligt mange bornholmere i Nordjylland, så jeg elsker at sige, at jeg kommer fra Bornholm. Folk bliver virkelig overraskede og interesserede, og jeg bliver helt stolt af min skønne ø.

Du beskriver Bornholm som et sted, hvor der er rig mulighed for at leve mere langsommeligt. Hvordan kommer det til udtryk?

– Jeg mærker det tydeligt i hele kroppen, når jeg kommer hjem til øen. Når jeg for eksempel går en lang tur ved kysten, så er det, som om at mine bekymringer, forvirrede tanker og frustrationer svinder ind til næsten ingenting. Der er så meget mennesketom natur overalt, og for mig er det et kæmpe frirum. Jeg synes også, jeg går mindre op i ”mig”, går mindre op i hvordan jeg tager mig ud, bliver bedre til at se værdien i de små ting og til og være til stede i nuet, når jeg er på Bornholm. Nu er jeg vokset op i Nexø, så jeg har et ganske særligt forhold til den østlige del af øen. Jeg har gået et utal af ture på skansen mellem Nexø og Balka, det er en tur, jeg aldrig bliver træt af. Dér står en bænk, tæt ved fugletårnet. Der har jeg siddet mange gange og kigget ud over havet, hen på de små fiskerhytter ved den lille havn.

Hvordan har Bornholm og din opvækst her inspireret sangskrivningen og musikken på den nye ep?

– Min duo med Emil Christensen hedder 'Gå i Stå,' fordi vi ønsker at sætte fokus på hvile i en travl tid. At udforske ro har været et tema for mig de seneste fem år, og der er ingen tvivl om, at grundlaget for det findes i min opvækst på Bornholm. For eksempel handler et nummer på vores ep om min mormor, Elna Gjerrild, også kendt som ”Tulle fra Nexø.” Min mormor evnede i dén grad at være til stede i nuet, at se værdien i de små ting og være taknemlig for livet. Og det alle sammen værdier, som jeg ønsker at italesætte gennem min musik og min sangskrivning.

Hvad er din musikalske baggrund, og hvilke kunstnere lytter du til, når du ikke selv skriver?

– Jeg startede med at spille musik, da jeg var omkring 12 år. Trompet var mit første instrument, men den er så siden blevet overtaget af guitar og sang. Jeg havde aldrig forestillet mig, at musik ville komme til at fylde så stor en del af mit liv, som det gør nu, men sådan er det blevet. Jeg har helt enkelt bare ikke kunnet lade være med at spille. Hvad jeg lytter til, kommer lidt i perioder, men min mest trofaste følgesven og helt store musikalske forbillede er nok den norske artist Thomas Dybdahl.

Jeg har aldrig læst så mange bøger og lyttet til så meget musik, som jeg har det seneste år. Hvad tror du det er, der får os til at søge musikken, når verden er forvirrende og skræmmende?

– Som jeg ser det, har musik en evne til at udtrykke et stort og meget intenst nærvær, og hvis der er noget, vi i den grad har manglet sidste år, så er det nærvær. Gennem sange kan vi få et utrolig intimt indblik i et andet menneske, hvor dennes tanker fortælles gennem teksterne, og musikken underbygger følelserne, Sammen kan de føre os ud på en rejse, ind i artistens personlige univers. Jeg oplever, at jeg er blevet bedre til at lytte til musik i det seneste år, hvor det har været sparsomt med stimuli, både socialt og kulturelt, og for mig har det betydet, at jeg i en højere grad end før har lyttet til musik. Altså ikke bare sat musik på, men virkelig lyttet til musikken.

Hvad er musikterapi?

– Universitetsuddannelsen i musikterapi på Aalborg Universitet har eksisteret siden 1980’erne. Musik har en fantastisk evne til at sætte følelser i gang, til at vække minder og få os til at glemme tid og sted, skabe fællesskaber og sætte kroppen i bevægelse. Musikterapi er en behandlingsform, hvor man bevidst bruger nogle af musikkens egenskaber til at øge sundhed og livskvalitet. Helt konkret kan musikken bruges til at skabe trygge relationer, vække social interesse, bryde social isolation, mindske stress, arbejde med smertelindring, styrke identitet og bearbejde følelsesmæssige traumer. Hvordan det bliver brugt, afhænger af klientens behov. Man bruger musikterapi inden for rigtig mange forskellige områder, for eksempel i behandlingen af demens, palliation, fysiske eller mentale funktionsnedsættelser og i psykiatrien. For mig er en af de helt unikke og utrolig smukke ting ved musikterapi, at man bringer noget meget humanistisk og kunstnerisk ind i et, efter min mening, lidt farveløst sundhedsvæsen. Musik kan gøre ting ved mennesker, der ikke altid kan måles, men som kan være af meget stor værdi.