Røbro Mølle i Rø. Møllen er ifølge Bornholmernes Historie opført af Laurits Peter Jespersen i 1883-1884 og er den senest byggede træmølle på Bornholm. Ifølge oplysningerne er møllen meget regulær og velbygget, oprindelig med spån på siderne og pap på løghatten samt vinger beregnet til kludesejl. Vingerne var sidst i funktion i 1949 og blev nedtaget i 1970. Flere redningsaktioner har været iværksat for at redde møllen fra forfald, hvilket var omtalt i Bornholms Tidende tirsdag den 17. oktober 2017.
Hvis du har adgang til Bornholms Tidendes arkiv, kan du læse mere om den gamle mølle her
Det gamle billede er taget den 28. januar 1955. Fotos: Algot Lindau