Mandagens troskabsed: Mister du begge hænder, skal du slå tænderne i fanen

Ceremonien følger ældgamle traditioner, når Hendes Majestæt Dronning Margrethe mandag deltager i faneindvielsen på Beredskabsstyrelsen Bornholm.

Vi skal helt tilbage til 1842 for at forstå, hvad der egentlig skal ske i Allinge på mandag, når Dronning Margrethe gæster byen for at overrække en fane til beredskabsstyrelsen.

Det fortæller Allan Stenbye, næstkommanderende i Beredskabsstyrelsen Bornholm.

- I 1842 blev Dannebrog regimentsfane i hæren. Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet, og dronningen har nu i 2023 valgt at anerkende beredskabsstyrelsens operative centre med hver sin kongelige fane. Så vi kommer i fornemt selskab, da der kun er omkring 20 faner ved forsvarets regimenter, og vores bliver så den første i beredskabsstyrelsens regi nogensinde, siger Allan Stenbye.

Fanen vil på afstand ligne et almindeligt dannebrogsflag, men når man kigger nærmere efter, vil flaget alligevel stikke ud. Blandt andet figurerer Dronningens monogram på begge sider, og fanen er fremstillet af silkedug.

– Alt er håndtegnet og håndmalet med seks lag guldmaling og under en sådan præcision, at hvis flagmaleren laver en fejl, kan det ikke viskes ud, men han skal starte forfra. Det er gedigent, gammeldags håndværk, siger Allan Stenbye.

Den bornholmske drage er med

Fanen bærer også Beredskabsstyrelsen Bornholms våbenmærke og navnetræk. Våbenmærket består af et blåt skjold, som symboliserer Østersøen. Øverst knejser et dragehoved i guld, som refererer til den bornholmske drage, som Frederik den Tredje tildelte Bornholm efter den bornholmske opstand i 1658.

– Vi kender den som griffen, som sidder i kommunens våbenskjold, og Forsvaret har den også. Historien har senere vist, at det ikke er en grif, så vi siger den bornholmske drage, forklarer Allan Stenbye.

Dragen svæver over to bølger, som kendetegner henholdsvis Løsebækken, der flyder igennem beredskabsstyrelsens øvelsesområde i Allinge, og Kampeløkke Å, der løber ned mod Kampeløkken havn nord for Folkemødehuset. Over våbenmærket svæver en kongekrone for at symbolisere kongehuset, og bag ved våbenskjoldet ses en blå trekant, som er det internationale symbol for civil beskyttelse.

– Så der en masse symbolik i det her, siger Allan Stenbye og minder om, at pointen med det hele kan opsummeres ganske kort:

– Majestæten anerkender beredskabsstyrelsens store arbejde gennem tiderne, og den kvalitet vi leverer.

Tre guldsøm

Når den nye fane indvies mandag mellem klokken 12.30 og 13.10 skal der slås tre ceremonielle søm i; ét for Dronningen, ét for fædrelandet og ét for modtageren af fanen.

Det første søm har det kongelige monogram på sig, og det er det søm, som Dronningen skal slå på tre gange. Det andet søm bliver slået i af Forsvarsministeriets departementschef, Morten Bæk, mens det tredje og sidste søm bliver slået i af direktør for Beredskabsstyrelsen Laila Reenberg.

– Dannebrog sidder fast med en række guldsøm, der fæstner flaget på stangen. Det er de søm, man slår på. Dem slår man ikke i som en tømrer ville gøre. Det er en symbolsk handling, så der bliver ikke braget søm igennem fanestangen, de er allerede slået i, forklarer Allan Stenbye.

Når alle søm er behørigt beslået, overrækkes fanen til chefen for Beredskabsstyrelsen Bornholm, brigadechef Henrik Andersen. Det er majestæten selv, sandsynligvis hjulpet af hendes adjudant, som tager fanen fra stativet og bærer den hen til Henrik Andersen, som så rækker den videre til en fanebærer.

Fanebefalingen

Her gennemføres endnu en gammel ceremoni, idet Henrik Andersen skal sige en fanebærerbefaling, som er en befaling til fanebæreren. Det er tale om en originaltekst, som er meget dramatisk, fortæller Allan Stenbye.

– I bund og grund er det en befaling, hvor chefen instruerer fanebæreren i at passe på fanen, holde den højt. Hvis man skal forsvare den, og hvis man får hugget hånden af, så skal man gribe den med den anden hånd, og hvis man mister begge hænder, skal man slå tænderne i fanen, og hvis man til sidst må opgive kampen - gud forbyde det - så skal man vikle sig i flaget og dø, siger Allan Stenbye og citerer den gamle tekst fra 1600-tallet, der også blev brugt ved første faneindvielse i 1842.

Følg med på storskærm

Når ceremonien er slut skal den dyrebare fane naturligvis bevogtes, fortsætter Allan Stenbye.

– Helt lavpraktisk kommer vores fane til at bo sammen med vores chef på hans kontor. Det er den fornemste beskyttelse, vi kan yde fanen.

Hvis man som bornholmer gerne vil nå at se fanen, inden den bliver låst inde, har man ifølge næstkommanderende gode chancer for at få et glimt af den under ceremonien på mandag.

– Vi har allieret os med vores gode nabo Circle K, så alle folk, der kommer, må stille op på deres parkeringsplads, og så er der også plads til folk inde på vores område. Vi har også sørget for en storskærm, så dem, der kommer og ikke får den bedste udsigt, kan følge med i TV2 Bornholms transmission, siger Allan Stenbye, der nu bare krydser fingre for sol og skyfri himmel.

 

Fanebefalingen

Fanebefalingen stammer fra begyndelsen af 1600-tallet og lyder således:

”Jeg betror dig denne fane, fordi jeg ved, at du er en ærlig og modig mand. Du skal føre den, som det sømmer sig en trofast kriger. Du skal værge den, som en danemand værger sin ægtehustru. Under march og på vagt, under storm og strid skal du stå som et mønster for tapre soldater. Ingensinde må du vige, aldrig må du give anledning til, at hæren bliver modløs og flygter. Skulle det ske, at en fjende afhugger din højre hånd, skal du gribe fanen med din venstre. Mister du begge hænder, skal du slå tænderne i fanen. Du skal værge den, så længe du lever og ånder. Må du opgive kampen – det Gud forbyde – skal du vikle dig i fanen og dø.”

Kilde "Håndbog for fanebærere", Danmarks-Samfundet