Må I leve videre i fred – Søren Christensens familie

LEDER

– Jeg føler, at det er en stor sejr, der giver retfærdighed til Søren, til mig og til vores sønner.

Sådan lød det fredag fra Arina Richter til Nordjyske Medier. Arina Richter var gift med Søren Christensen, der døde 5. februar efter et uheld på cykel. Han blev 44 år.

Søren Christensen var tidligere ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Bornholms Tidende i fem år. Derpå blev han ansvarshavende chefredaktør på Nordjyske Medier.

Søren Christensens død skyldes, at han efter et styrt på cykel blev ramt af en sjælden og livsfarlig infektion, som ikke blev behandlet i tide – såkaldt nekrotiserende fasciitis.

Nu er Patienerstatningen kommet frem til, at Søren Christensen ”med overvejende sandsynlighed” kunne have overlevet, hvis han havde fået en bedre behandling. De efterladte får en endnu ikke fastsat erstatning på ikke under en million kroner.

 

" ... den relevante behandling
er blevet forsinket begge steder."

 

Helt præcist lyder det:

”Samlet er det vores vurdering, at behandlingen af Søren Rosenlund Christensen hverken hos lægevagten eller på Aalborg Universitetshospital har levet op til erfaren specialiststandard, idet den relevante behandling er blevet forsinket begge steder.”

Det er på den baggrund, at Arina Richter står frem og udtrykker sin taknemmelighed. Det system, der skulle have reddet hendes mand, anerkender nu, at det har fejlet. Det gør ikke tragedien mindre; en ægtemand og far er død alt for tidligt. Men det gør, at familien kan fokusere i sorgen. Bearbejde den. Uden at skulle fyldes med en følelse af uretfærdighed oveni. Dermed er det også åbnet for, at familien langsomt kan begynde at tænke på livet efter Søren Christensen.

Det er godt at indrømme sine fejl. Det er endnu bedre at lære af dem. Det fremgår af dækningen i Nordjyske, at Patienterstatningen slår fast, at lægevagt og sygehus må dele ansvaret for fejlbehandlingen.

Foreløbigt har lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt fra Aalborg Universitetshospital oplyst, at man beklager forløbet og tager afgørelsen til efterretning. Men der skal meget mere til. Der er så store potentielle svigt i dette forløb, at alle lægelige instanser, der har haft med det fejlbehæftede forløb at gøre, skal kigge indad – og derpå fortælle os hvad de gør anderledes i fremtiden.

Lægeverdenen kan til tider føles lukket og svær at trænge ind til. Det videre forløb i denne sag må håndteres med stor grad af kommunikation og åbenhed. Det er på sin plads, at vi får en klar redegørelse for, hvilke fejl der er begået. For trods den kritiske selvransagelse, og trods den følelse af retfærdighed som Arina Richter så storsindet giver udtryk for, så lever vores undren og store vrede stadig i os.

Millionerstatning. Erkendelse af fejl. Beklagelse. Det er et fint første skridt. Det næste skridt er at vise os, at alt bliver gjort for, at andre ikke skal dø som Søren Christensen. Det må vi insistere på.

For familien er denne del af sagen slut. Må I leve videre i fred.