M/S Thors med to kaptajner på et hav i oprør

Intet er snart ved det gamle i bornholmsk politik. S og V er blevet dybt forbundet – og til højre og venstre for de to taler de frustrerede partier udenfor budgetforliget sig netop nu tættere på hinanden. Morten Riis leger lydmand og poder træer med østershatte, for han vil helst bare fremstå som Morten og ikke som en revolutionær. Og valgets største bombe har DF allerede kastet. Noter fra en omvendt verden, hvor op og ned har byttet plads.

Med snart kun en måned til kommunalvalget 16. november ser situationen for de vigtigste aktører nu ud, som var den støbt i beton. Hvem der ender som borgmester står derimod helt uafklaret, helt støbt i mudder.

Valgets afgørende spørgsmål begynder også at tegne sig klart. Dette valg bliver en folkeafstemning om personer. Efter 11 år hvor Winni Grosbøll var personen (bestemt form ental) i bornholmsk politik, er rigtig mange vælgere for tiden ved at veje af, hvem den næste borgmester skal være.

For mange vælgere er valget kogt ned til det mest simple, mest grundlæggende, men også mest betydningsfulde spørgsmål: Hvem vil jeg have som borgmester?

Men vi kan ikke kun snakke om personer i en måned. Personerne må klart nok også tale om noget: Nogle spørgsmål, dilemmaer, forskellige måder at anskue Bornholm på, forskellige måder at prioritere penge til syvende og sidst.

På den front har endnu ingenting fortrængt vilkårene for Bornholms børn og unge som valgets vigtigste tema for mange. Beslægtet med det tema virker mange vælgere heller ikke færdige med at tale om budgetforliget, heller ikke den del af forliget, der handler om rådhusbyggeriet, Snorrebakken og andet, der kan samles i slagordet "Mennesker i stedet for mursten". Og så er vi tilbage ved børnene igen. De netop nu største valgtemaer bider sig selv i halen og hænger på den måde uløseligt sammen.

Budgetforliget blev en milepæl for mange vælgere. Jysk Analyses to målinger for TV 2 Bornholm henholdsvis kort før og lige efter forliget viste det ret utvetydigt – og pilen gik nedad for Socialdemokratiet og Venstre, de to partier der indgik forliget.

Og budgetforliget giver ekko endnu. På den anden side af debatten om madskolen i Nexø og de skiftevist ofrede og alligevel reddede skole- og behandlingstilbud DASK og Heldagsskolen har en del politisk snak blandt mange vælgere handlet om politisk kultur. Hvilken politisk kultur folk ønsker og måske særligt ikke ønsker på Bornholm.

Så har det handlet om S og V's meget hurtige aftale, som de øvrige partier ikke fik adgang til at ændre på. Om en forurettelse på vegne af de andre partier, en følelse af at for mange ikke blev hørt, at for meget ikke blev prøvet, og at for mange hensyn ikke blev taget. Men også om efterspillet og hvad mange har opfattet som hovsaløsningerne om DASK og Heldagsskolen.

Det står alt sammen og runger endnu. Er De som de fleste vælgere, har De også haft den snak med nogen, som De kender. Eller i hvert fald hørt om nogle, der har. Eller set den snak foregå på Facebook, hvor der også har været ganske meget af den.

Kendetegnende for Facebook-dialogerne er, at ikke rigtig nogen tager S og V i forsvar. Af det kan man selvfølgelig ikke slutte, at ingen på Bornholm er enig med de to forligspartier, og at alle afviser S og V, når de beskriver forliget som båret af en følelse af nødvendighed og ansvar, også selvom det (ja) måtte koste for nogen.

Hvad man derimod kan slutte er, at støtterne af Socialdemokratiet, Venstre og de to partiers fælles forlig ikke ligefrem har travlt med at fortælle, hvad de mener. Man tager heller ikke fejl, hvis man desuden konkluderer, at en del i S og V's egne rækker forholder sig tavst, fordi de enten ikke står bag, hvad der skete – i hvert fald ikke det hele – eller at de simpelthen mere end fornemmer, at det at støtte forliget ikke vil gavne deres chancer for snart at blive valgt til nogen post stort højere end kommunal kattefanger.

Mens megen snak af den slags foregår sted ganske åbent, finder anden snak sted stærkt fortroligt, på tomandshånd og skjult. Budgetforliget har også betydet, at partierne udenfor forliget har skruet mærkbart op for kontakten til hinanden. Så forskellige partier og lister som SF og Enhedslisten på den ene side, Kristendemokraterne et sted omkring midten – og Dansk Folkeparti og Bornholmerlisten på den anden side.

Skal de alle være enige, bliver mængden af emner at tale om lille. Men for tiden er de enige om én ting, der til gengæld fylder dem så stærkt, at de får lettere ved at rykke tættere sammen. Også de partier taler om mulige borgmestre, og her er de til en start forenet i, at ingen af dem ønsker en borgmester fra hverken S eller V.

Følelsen af at være blevet forurettet er størst hos Enhedslisten, SF og Kristendemokraterne. Men Dansk Folkeparti og Bornholmerlisten deler og forstår til fulde følelsen, og den forståelse opløser netop nu modsætninger, der plejede at være, men nu bliver sat til side af et fælles ønske om et andet flertal og en anden politisk kultur.

De har stadig ikke let ved at finde et alternativt projekt, der kan samle dem alle. Men forsøgene bliver gjort i en grad, der er stærkt intensiveret, og som dagene går og flere snakke bliver taget, bliver flere kanter også slebet af. Kommunalpolitik handler også rigtig meget om tillid, og kan partierne ud over S og V endnu ikke komme op med en ny fælles kurs, så kan de styrke deres gensidige tillid til en start, og lige præcis det gør de nu.

Målet er helt klart. Det handler om at lette arbejdet på valgnatten efter et valg, hvor Socialdemokratiet og Venstre ikke måtte have fået flertal sammen. Og hvor valget heller ikke har givet et resultat, der gør det at pege på Thomas Thors (S) som borgmester til SF og Enhedslistens eneste vej til indflydelse.

Hverken SV-flertal eller noget rødt flertal bag Thors. Og slet ikke noget blåt flertal bag Søren Schow (V) som borgmester. Alle tre på én gang? Politisk science fiction for bare få måneder siden, nu mere og mere en mulighed, som man må tage alvorligt. Præcis som partierne udenfor S og V's kreds allerede gør.

Her ved starten af den intensive valgkamp går barometeret nedad for både S og V. Socialdemokratiet har ikke fremlagt mere nyt projekt, end det spraglede kludetæppe af oppositionspartier har. Thomas Thors taler om formalia og politisk proces og har endda ret i meget af, hvad han siger om den slags. Men han er et andet sted end de fleste vælgere, der står midt i et opbrud, som kun bliver ved med at vokse.

For det blotte øje at se giver ingen ham nogen gode råd. På den front har Socialdemokratiets krise i tiden efter Winni Grosbøll også blotlagt en mangel på professionalisme i partiet, som man ikke så før, fordi Winni Grosbøll var top-professionel.

Venstre er på vej med et program, som partiets jungletrommer har fortalt, at man godt kan knytte en pæn forventning til. Det kommer til at se fremad, og det vil rumme både andet og mere end de rene selvfølgeligheder, der som oftest er at finde i partiers valgprogrammer, fortæller Venstres ledende folk.

Spørgsmålet er, om det rækker. Rækker det til at bortviske børn og unge, DASK og Heldagsskolen, kommunebudgettet og rådhusplanen med dens kassedræn som valgets dominerende emner? Kampen bliver hård, for partierne udenfor forliget om budgettet vil uden tvivl rejse de emner igen og igen.

Smartest er det allerede gjort af René Danielsson (DF). Han har allerede annonceret, at DF vil tage skridt til at åbne budgettet igen, hvis flertallet bag det (S og V) er væk efter valget. For alle, der fanger den enorme rækkevidde af netop det budskab, prøver Danielsson her at gøre valget til en folkeafstemning for eller imod kommunebudgettet – og i særdeleshed for eller imod rådhusplanen og budgetforligets måde at finansiere den på.

Så nærliggende og fuldkommen logisk at gøre, som det er, havde ingen andre gjort det før ham. Det er valgkampens hidtil eneste mestertræk og så potent et initiativ, at det i sig selv kan afgøre valget, hvis DF lykkes med at trænge igennem med meldingen her.

Venstre kunne have efterladt en slagen borgmester og selv have stået som den samlende kraft bag et budgetforlig udenom Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti gjorde også et forsøg på at få Venstre ombord i sådan et forlig, men Venstre valgte Socialdemokratiet.

Søren Schow var bagefter vældig tilfreds. Han lagde stor vægt på, at Venstre nu havde splittet S og dets støttepartier. Hvad Schow ikke sagde var, at Venstre samtidig havde splittet sig selv definitivt ud fra resten af de borgerlige partier. Han sagde heller ikke, at Venstre med forliget med ét slag mistede hele sin chance for at lægge kant til Socialdemokratiet i en valgkamp.

Fra nu og til valget kommer de to gamle, store partier til at forsvare deres fælles budget. Så solidt har Venstre placeret sig i M/S Thors' agterstavn, at Søren Schow og Thomas Thors i hvad der virker som ret mange vælgeres øjne pludselig er blevet nærmest ens størrelser. "De to gamle mænd", bliver de jævnligt omtalt som – selvom Schow er 14 år yngre end Thors.

Og Venstres fremmeste kritiker nu? Han var såmænd selv Venstre-listens nummer 7 indtil for kun godt en måned siden, hvor Søren Danig i røg og damp forsvandt ud af døren i protest mod valgforbundet med Nye Borgerlige. Venstre er siden da netop også gået i forbund med det endnu en tand mere ualmindelige parti Lavere Skatter og Afgifter. Gad vide hvordan Danig nu vil tackle den nyhed? Hans skib hedder i øvrigt M/S Thor uden "s", men det er så en anden historie.

Venstre vil sikkert gerne snakke spærretid, en chance for netop at lægge lidt kant til Thomas Thors. Men så meget er der sket siden da, at sommer og spærretid allerede tager sig ud ud som passé for længe siden – et tema, som Venstre nu kun kan forsøge at rejse med risikoen for at virke søgt.

Lidt ældrepleje og minuttyranni har Venstre også testet vandene for. Men helt anderledes end for fire år siden er ældrepleje denne gang en besværlig sag at få op at flyve: Budgettet friholdt på lange stræk ældreområdet, og samtlige partier modtog for nylig kommunens store ældreanalyse med bifald.

Læg hertil at et andet og meget stærkt tema er etableret allerede – og at alle løfter om bedre ældrepleje i praksis er at regne for vælgerbedrag. Og ikke kun fordi kommunen ikke har pengene til det, men mindst lige så meget fordi den ikke har den arbejdskraft, der kan sikre en bedre ældrepleje.

Af de fire grunde tilsammen er det med alle forsøg med ældrepleje som valgtema indtil nu gået cirka, som det går, når man forsøger sig med at sømme budding op på en væg.

Som hovedmodstander har både Socialdemokratiet og Venstre i stedet udset sig viceborgmester Morten Riis og Enhedslisten, som de seneste meningsmålinger har sendt frem og frem og frem, foreløbig kulminerende med hele fem mandater i september.

Venstre ser Morten Riis alle vegne, særligt i alt, der ikke er gået efter planen på børneområdet. 20 millioner kroner i underskud i Center for Børn og Familie? Det er Mortens ansvar, lyder det – også selvom Heldagsskolen (der var den igen!) i foråret måtte sende rekordantallet syv børn stort set på én gang i rævedyre anbringelser på Sjælland.

DASK og Heldagsskolen? Det er også Mortens ansvar, er parolen – selvom børne- og skoleudvalget ellers lige var blevet enigt om det modsatte af, hvordan det nu endte med at gå for både DASK og Heldagsskolen. Socialdemokratiet rammer skiven lidt bedre, for S har ganske ret i, at Enhedslistens forslag til kommunebudgettet lagde op til bedre service, end kommunen reelt har penge til.

Mens alt det her finder sted, er Morten Riis selv gået halvvejs i skjul. Al Enhedslisten-snak om en revolution og deslige er pakket meget langt væk, for at Morten Riis netop nu er populær til et punkt, hvor han trækker selv borgerlige vælgere til sig hele vejen hen over midten, hviler stort set ene og alene på ham selv som person. Bornholmerne er ikke blevet revolutionære. Men mange har fundet en revolutionær, som de kan lide.

Sådan en chance er dum at forspilde, så hvad gør Morten Riis netop nu? Han træder frem som så velpoleret og borgmesteragtig, som han overhovedet har tøj og fantasi til.

På bisonjagt med partileder Mai Villadsen, som bornholmerne derimod ikke fik at se (24. september). Lydmand ved Bornholms Litteraturfestival for Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef, et medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse til tjeneste for politiet dermed (22. september). Podning af træstammer med spisesvampen østershat (18. september) – eller hvad med den allermest borgmesteragtige, et klasseeksempel på enhver borgmesters favoritaktivitet: At hylde nogen, der har gjort det godt.

"For andet år i træk tog Ida Kok Madsen førstepladsen i BM for kokkeelever. Wendy Andersen fra Bornholms Regionshospital gik med sejren for ernæringsassistentelever", sendte Morten Riis videre på Facebook 24. september. I den gode sags tjeneste var han på benene så rimelig tidligt som klokken 7.35.

Magter De mere af den omvendte verden? Hvis ikke, så skynd Dem at få brevstemt, og rejs så langt, langt væk i hele november. I næste uge er der nok en kandidat, der vil bygge en rumraket og sende den i omløb om planeten Saturn, komplet med kommunens dragelogo fra top til tå på det forrygende fartøj. Eller også bliver det vildere endnu. Og det slutter tidligst – tidligst – den 16. november efter midnat.