Nye kandidater: Efterdønninger af spærretiden rammer os

Nye kandidater: Efterdønninger af spærretiden rammer os
Valgfest i Aakirkeby Hallerne. Jakob Nørmark (th) og Jacob Marschner (tv) interviewer Jacob Trøst (Konservative), Gitte Frigioni (Nye Borgerlige), Caroline White (Alternativet). Foto. Berit Hvassum
POLITIK | BORNHOLM | ABONNENT | 10. OKT 2021 • 21:00
Jakob Marschner
Journalist
POLITIK | BORNHOLM | ABONNENT
10. OKT 2021 • 21:00
Jakob Nørmark
Journalist

Debatten om spærretiden og de tilbageværende retningslinjer begrænser kandidaternes muligheder for at indhente viden, skaber påpasselighed i det kommunale system og begrænser lysten til at deltage i demokratiet, vurderer tre kandidater uden for kommunalbestyrelsen.

Udgør de omdiskuterede valgretningslinjer nogen reel begrænsning for kandidaternes mulighed for at føre valgkamp? Eller har sommerens mange ord været stor ståhej for ingenting?

For at få belyst de spørgsmål inviterede vi tre spidskandidater fra partier uden for kommunalbestyrelsen på scenen til at dele deres erfaringer under Tidende Live ved søndagens valgmesse i Aakirkebyhallerne.

Medlemmerne af kommunalbestyrelsen har i de to måneder op til valget fortsat adgang til kommunale institutioner og bygninger gennem deres tilsynspligt. Det privilegium har de øvrige kandidater ikke. Gitte Frigioni fra Nye Borgerlige mener, at reglerne forhindrer hende i at opnå den viden, som de siddende medlemmer har.

– Vi har ikke været i kommunalbestyrelsen de seneste fire år, så vi har ikke haft mulighed for at komme ud på gulvet og tale med ansatte. Vi hører, at det på nogle områder går godt, men også at det på andre går rigtig skidt, og at sagsbehandlingen er for langsom. Derfor skal vi have gennemsigtighed på Bornholm, og det får vi ikke med spærretiden, siger Gitte Frigioni.

Reglerne trådte i kraft 16. september. Gitte Frigioni kunne ikke nævne specifikke eksempler på hindringer fra de seneste uger, men forklarede, at reglerne afholder hende fra at opsøge de besøg, som retningslinjerne ikke tillader.

Jarl Cordua og Søren Pind deltog i debatten. På grund af deres bornholmske ophav havde de en humoristisk vinkel på mange emner. Foto: Berit Hvassum

Caroline Meyer White fra Alternativet finder ikke problemet med at opnå viden lige så påtrængende, for i Alternativet, der i løbet af valgperioden har mistet sit mandat efter et partihop, har kandidaterne i flere måneder været i gang med at søge informationer hos kommunen. Men hun kunne berette, at hun har et par gange har mærket

– Jeg stillede op til skolebestyrelsesvalget på Paradisbakkestyrelsen, blandt andet fordi jeg gerne vil ind i kommunalbestyrelsen. Jeg står til mødet, og så kommer der nogle og spørger: ”Nå, står du der, og må du egentlig det?”, fortæller Caroline Meyer White.

I et andet tilfælde har hun oplevet selvcensur fra kommunens administration. Hun er formand for regionskommunens særlige udvalg for klima og bæredygtighed og blev derfor taget med på råd inden en pressemeddelelse om et nyt klimasamarbejde skulle sendes ud, men pludselig blev administrationen i tvivl om, hvorvidt kommunen med de gældende retningslinjer kunne tillade sig at sende pressemeddelelsen. Tvivlen, som særreglerne skaber, har også sat sig hos Caroline Meyer White selv:

– Når vores folketingsmedlem, Torsten Gejl, kommer til Bornholm, vil vi gerne tage ud til campus og føre valgkamp om morgenen, men jeg er ikke usikker på, om vi må.

Også De Konservative har mærket utilsigtede konsekvenser af debatten om spærretiden. Spidskandidat Jacob Trøst stødte på uventet modstand, da europaparlamentsmedlem Pernille Weiss i forrige uge var på Bornholm. Under planlægningen gav en stribe virksomheder De Konservative besked på, at de ikke havde lyst til besøg og til at være en del af valgkampen på Bornholm.

Joakim Tranberg var med til valgfesten i Aakirkeby Hallerne, hvor han stod for underholdningen med sang og musik. Foto: Berit Hvassum

Hvordan ved du, at det hænger sammen med spærretiden og retningslinjerne?

– Det er en naturlig sammenhæng. Når man lægger de her regler ned om spærretid ud på brk.dk, fører det til, at folk holder igen med at udtale sig. Man kan ikke undgå at tænke, at det har haft noget at sige, siger Jacob Trøst.

Live-interviewet på scenen sluttede af med spørgsmålet om, hvad de tre spidskandidater ville stemt, hvis de havde haft en plads i kommunalbestyrelsen.

– Vi havde helt klart stemt imod. Spærretid er ikke et demokrati værdigt. Vi ønsker åbenhed og gennemsigtighed, sagde Jacob Trøst.

Nye Borgerlige og Alternativet ville også lagt stemmer til en fjernelse af særreglerne, selv om Caroline Meyer White ikke betvivler, at der ”lå gode intentioner” om at beskytte de kommunalt ansatte bag forslaget, som blev stemt igennem af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Argumentet om at lave særlige retningslinjer af hensyn til kommunens medarbejderne har Gitte Frigioni, der beskrev spærretidsdebatten som ”en skamplet på demokratiet og ytringsfriheden”, ingen forståelse for.

– Nej, det kan jeg overhovedet ikke følge. Hvis folk ikke vil udtale sig, er de allerede i deres gode ret til det. Men det er vigtigt, at vi kan få at se, hvor der er udfordringer, og også hvor det går godt.

 

Sådan stemte de

26. august 2021 vedtog kommunalbestyrelsen nye retningslinjer, der ændrede de valgregler, der havde været gældende siden 2018, og samtidig annullerede det kommunaldirektørens oplæg til tre måneders spærretid op til valget.

For retningslinjerne stemte Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten (12 mandater i alt). Imod stemte Kristendemokraterne, Venstre, DF og Bornholmerlisten (11 mandater), der alle ville af specielle retningslinjer.

De nye regler indebærer:

”at politikerne i perioden i de sidste to måneder inden valget skal kunne udøve deres tilsynspligt som kommunalbestyrelsesmedlemmer i de kommunale institutioner og i øvrigt komme der som led i udøvelsen af deres valgte/udpegede politiske arbejde. Politikere kan derimod ikke medbringe gæster og/eller have følgeskab af medier/journalister under besøg på kommunens institutioner/enheder i perioden”.

Under valgkampen vil Bornholms Tidende løbende gå i arkivet for at kunne holde partierne op på, hvad de gjorde, da de havde chancen for at ændre den politiske kurs.