Lokale velfærdstalenter hædret

Lokale velfærdstalenter hædret
Nadja Andersen, Nikolaj Kofod og Carina Anderson er blev udnævnt til velfærdstalenter. Foto: FOA Bornholm
| 4. JUN 2021 • 11:34
Henrik Nielsen
Journalist

4. JUN 2021 • 11:34

HÆDER

Fagforeningen FOA og pensionsselskabet Pensam har kåret 100 af årets og landets velfærdstalenter blandt ansatte i servicefagene inden for de offentlige velfærdsområder. Der er tale om en årlig kåring, og i år kommer tre af talenterne fra Bornholm.

De tre er Nadja Andersen fra Team Østermarie, Nikolaj Kofod fra Rusmiddelområdet og Carina Anderson fra Rehabiliteringsteamet. Det fortæller regionskommunen på sin hjemmeside.

– Stort tillykke til jer og til regionskommunen. I gør en stor og vigtig forskel på velfærdsområderne, sagde sundheds- og forebyggelseschef Karina Nørby i forbindelse med overrækkelsen.

Det er fjerde år i træk, FOA og Pensam hylder velfærdstalenter i servicefagene. Indtil nu har Bornholm i alt haft ni talenter.