Leder: Vi skal fejre alt det vi nu må!

LEDER

Vi skal til at tænke nyt. I stedet for at tænke på, at vi lever et begrænset liv, skal vi leve det liv, vi nu kan. Og tale om det. Og ikke kun om det, der er lukket og det, vi ikke må.

Vi trænger til den mentale frisættelse og renselse, der kommer af, at vi igen hilser positivt på mulighederne i livet i stedet for at sukke over, at restriktionerne stadigvæk, trods mandagens delvise åbning af samfundet, sætter hegnspæle om vores udfoldelser.

Der er masser at glædes over. Ikke mindst på Bornholm.

Noget af det mest glædelige er, at børn og unge igen kan mødes. Ikke bare til undervisning i grundskole, gymnasier, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Men også til udendørs idræt – både kamp og træning.

Børn og unge har betalt en meget stor pris for at sikre, at andre ikke bliver syge. De har taget en for holdet – for corona rammer som oftest ikke dem særligt hårdt. Vi bør hylde børn og unge, fordi de i den grad har været disciplinerede. Og se gennem fingre med, at nogle enkelte en gang imellem har udfordret regeltyranniet. I virkeligheden er det opsigtsvækkende, at de har været så solidariske og forstående på andres vegne. Og et eller andet sted lurer spørgsmålet: Var det nu nødvendigt, at de betalte hele den pris? Men det gjorde det!

Vi åbner Bornholm.
Og vi gør det med lys i
stemmen og optimisme.

Enhver, der har fulgt børn og unge, har set, hvordan dvaskheden har truet med at indtage kroppe, der i stigende grad trængte til at blive rørt. Og hvis man har fulgt bare nogle minutter af sit barns online-undervisning, så er det også ret tydeligt på kropssproget, at det altså bare ikke er det samme. Hele den spontane glæde, når klokken ringer til frikvarter, mødet med vennerne… Som jo i barnets liv er det vigtigste. Det var væk. Og nu er det tilbage! Det er en fest!

Vi bliver sociale væsner af at være sammen og regulere i forhold til hinanden. Vi interagerer på baggrund af iagttagelser i direkte samspil med hinanden. Der ligger enormt megen kommunikation i et henkastet blik eller en stemme, der ændrer sig.

Det kan godt være, at pædagogiske eksperter mener, at videnstabet under online-undervisning ikke er så stort hos de fleste grupper af børn og unge. Men den åbning, der er kommet nu, hvor øjne kan møde øjne, hvor lærerne kan mærke stemningen i klassen, er helt afgørende for både dannelsen og livsglæden.

Man lærer intet vigtigt om livet ved at glo ind i en skærm. Måske lærer man noget – men ikke om livet.

Vi fejrer, at vores børn og unge er tilbage i de vante rammer. Og at alle de frivillige, der holder gang i forenings- og idrætslivet igen, kan få fat i ungdommen, der trænger til at få bygget noget muskelmasse op og smidt noget af fedtet.

Det er den tone, vi skal slå an nu. Vi åbner Bornholm. Og vi gør det med lys i stemmen og optimisme.

Timingen er perfekt. Den første forårsdag i almanakken. Livet ligger lige derude. Lige til at indtage. Lad os være glade i dag.