Man kan undre sig over, at vi i en tid med kunstig intelligens og den teknologiske hockeystav til løsning af vores øvrige klimaudfordringer vælger en manuel og ekstrem dyr løsning til at mindske vores klimaaftryk i form af affaldsbeholdere med 10 forskellige rum til hver hustand, der manuelt skal indhentes, håndteres, sorteres og sejles hvert sit sted hen. Forbrugerne skal manuelt fedte med deres affald, forstå forholdsvis komplekse og bøvlede systemer, bygge hjemmet om, så der er plads til alle beholderne, og skraldebilerne skal laves om, så de kan håndtere hele denne analoge løsning, der er så krævende, at man ikke engang kan skaffe udstyret til det før tidligst om et halvt år.
I lyset af denne analoge, dyre og tunge løsning på affaldsfronten er det trist, at man tilmed lister regningen ind ad bagdøren, mere end seks måneder før man overhovedet er klar med skraldespandene foran huset.
I denne uge udsendte kommunen den årlige opgørelse fra ejendomsskatter og affaldshåndtering. Her er prisen uden yderligere kommunikation i gennemsnit steget med 1.300 kroner per hus.
Det er næsten 26 gange dyrere, end hvad miljøminister Lea Wermelin lovede os, da hun i sin tid fik indført det affaldsdirektiv, der ligger bag.
Det er virkelig trist, at et så vigtigt tiltag løses så kluntet både hvad angår kommunikation og teknik.