Kvinde dømt for gentagne vintyverier i Svaneke

Kvinde dømt for gentagne vintyverier i Svaneke
Arkivfoto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 18. MAJ 2021 • 21:30
| ABONNENT
18. MAJ 2021 • 21:30

RETSSAG

En 70-årig kvinde er i dag blevet idømt 10 dages betinget fængsel samt prøvetid på et år, hvilket vil sige, at kvinden det næste år skal overholde nogle vilkår for at undgå yderligere straf.

Kvinden er kendt skyldig i, at hun i perioden fra den 11. februar til den 9. marts har stjålet 57 flasker vin samt andre varer i Svaneke Brugs. Ifølge tiltalen har kvinden i perioden stjålet cirka to flasker vin om dagen. Værdien af det stjålne er ikke opgjort. Den 70-årige blev dømt skyldig i anklagers fem forhold. Kvinden modtog dommen, og hun står ikke overfor et erstatningskrav.