Kutter sunket i Tejn

NOTITS | 9. AUG 2022 • 09:39
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
9. AUG 2022 • 09:39

Mandag sank en kutter i Tejn Havn. Kutteren på 32 ton har ligget i havnen i et års tid og tilhører et konkursbo. Det fortæller TV2 Bornholm.

– Mens den har ligget her, har vi holdt øje med den og flere gange haft pumper ombord, for at lænse vand. Men i går steg vandet pludselig meget hurtigt, inden vi fik pumperne i gang, og så sank den meget hurtigt, siger havnefoged Tom Nielsen til tv-stationen.

Efter en besigtigelse onsdag eller torsdag vil der blive taget stilling til, hvornår og hvordan kutteren skal hæves.