Kurven knækket: Højt fravær i folkeskolerne daler

Elevfraværet i de bornholmske folkeskoler falder, men det ligger stadig et stykke over landsgennemsnittet. Vi er på rette vej, lyder det fra Skolelederforeningen.

Fraværet på folkeskolerne er på 8,7 procent i skoleåret 2022/23. Det er det 13. højeste fraværstal på kommunalplan og højere end landsgennemsnittet på 7,2 procent. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Ikke desto mindre er der tale om et fald i elevfraværet på de bornholmske folkeskoler. I 2021/22 lå fraværet på 9,9 procent. Derved er man lykkes med at få fraværet ned med 1,2 procentpoint. Det er mere end landsgennemsnittet, hvor elevfraværet er faldet 0,9 procentpoint.

Udviklingen glæder Mette Fabricius Nielsen, der er næstformand hos Skolederforeningen på Bornholm og skoleleder på Heldagsskolen.

– Alle skolerne har haft fokus på at få bragt fraværet ned gennem længere tid. Vi har lavet handlingsplaner på alle skolerne, holdt workshops og temadage og har generelt fokus på det lige fra samarbejdet mellem skolerne og i hverdagen på den enkelte skole, forklarer hun.

Skal undgå børn ender ud i bekymrende fravær

Samtidig har man omdøbt det til at arbejde med at øge tilvalget i stedet for at nedbringe fraværet.

– Vi har gjort mange ting på skoleplan for at blive dygtigere til at få fraværet ned og blive bedre til at spotte nogle af de ting, som gør, at børn potentielt risikerer at komme ud i langvarigt fravær, siger hun.

Der har således været et særligt været fokus på at bringe fraværet ned hos de elever, der har et meget højt fravær.

– Man skal se det som et spektrum. Der er begyndende skolefravær i den ene ende, og det kan vokse og vokse, og til sidst har vi nogle børn, der nærmest er holdt helt op med at komme i skole. Vi arbejder på at hjælpe de børn, inden det kommer dertil og hjælpe de børn tilbage, der har haft et bekymrende højt fravær, lyder det.

Ny rapport på vej

Det er dog en kompleks opgave, fordi der kan være vidt forskellige årsager til, at elever får fravær.

Nogle kan for eksempel mangle sociale kontakter, andre holder sig væk, fordi de bliver moppet, og andre er generelt blevet trætte af undervisning.

– Fravær står jo i statistikken som én klump, men vi ved ikke nødvendigvis, hvorfor X antal børn har været væk. Det er også noget af det, vi skal blive bedre til at finde ud af og differentiere i, så vi kan hjælpe dem forskelligt, lyder det videre.

– Det bliver en langvarig proces, men jeg synes, at vi er i gang med mange gode ting og har mange gode ting på vej, der nu skal ud og virke.

Lige nu venter man på en rapport fra det advisory board, som er etableret. Rapporten skal gøre det mere klart, hvad skolerne og kommunen kan gøre for at nedbringe fraværet og give et bedre indblik i, hvordan fraværet fordeler sig, samt årsagerne bag. Rapporten ventes at udkomme i begyndelsen af næste år.