I fraværet af en officiel køber svirrer rygterne, og byggefirmaet Byg-Grønt er blevet nævnt som en mulig køber, når Tidende har talt med brugere af skolen. At ejerne af Byg-Grønt, hvis projekt tidligere er omtalt i pressen, skulle have købt Østre Skole, afviser medejer Peter Kongskov.
– Nej, det er ikke os, desværre, siger han.
Byg-Grønt har været parat til at byde på skolen, og ejerne ønskede en grundigere dialog med kommunens administration, fordi en ny lokalplan i alle tilfælde er påkrævet, medmindre skolen fortsat skal bruges til undervisning. Buddet og projektet nåede aldrig at blive lagt op til politisk behandling i økonomiudvalget, fortæller Peter Kongskov.
– Hvis vi bare købte Østre Skole og satsede på, at lokalplanen blev skræddersyet til os, så ville jeg være godt naiv. Så vi var nødt til at have en form for dialog med kommunen, men det ønskede de slet ikke. Jeg tror, de havde andre planer end at sælge til os.
Så I har ikke været en del af processen i efteråret?