Klar til optagelse: Da covid truede 5.C's årlige krybbespil, kom skolen med en nødplan

SKOLELIV

Med hver sit spyd blokerer de to soldater lågen til Bornholms Middelaldercenter.

– Hvad skal I? spørger den ene Tidendes udsendte medarbejdere og træder et skridt frem.

Spyddene er ikke ægte, uniformerne er udlånt af Rønne Theater, og soldaterne er de 11-årige Sebastian Müller Mortensen og Noah Kure Rasmussen. De to er en del af 5.C på Hans Rømer Skolens filmatisering af Juleevangeliet. Da den udspørgende soldat hører Tidendes ærinde, nikker han til sin kammerat, som lukker os ind.

Inde bag lågen udspiller der sig et vaskeægte filmset. Med middelaldercentrets bygninger og træpalisade som kulisse og med brægene får og skræppende gæs i baggrunden er kameraholdet i gang med at skyde en scene, hvor to i gammeldags dragter går ned ad en sti.

– Vi tager den lige engang til, lyder det fra den teknisk ansvarlige og erfarne tv-mand Peter Fritzen. Kameramanden, snart 12-årige Jakob Højrup Hansen, kalder derfor til de to skuespillere:

– Tilbage til jeres mærker.

Det er filmsprog for "gå tilbage til jeres pladser". Så lyder de velkendte ord:

– Klar til optagelse. Værsgo.

Elever er begejstrede

Mens scenen tages om, holder klassekammeraterne sig ude af kameraets synsvinkel. De har alle fået flere vigtige funktioner, som man kender fra filmverdenen. Udover skuespillere har de fået job som teknikere og assistenter, ligesom der er en hel kostumeafdeling. Tidende får fat i den pr-ansvarlige Wilma Seerup Støvring på 11 år.

Hvad er det, det her går ud på?

– Josef og Maria. Er det bare ikke det, jeg skal sige?

Efter et opfølgende spørgsmål uddyber hun, at de optager scener til klassens filmatisering af Juleevangeliet, som 5.C på Hans Rømer Skolen hver december plejer at opføre som stykke. Produktionslederen, Margit Noorman Sonne, tilføjer:

– Vi plejer at gøre det i en kirke, men det må man ikke i år på grund af corona. Derfor har vi valgt at gøre det til en kæmpe film.

De to klassekammerater forklarer, at klassen har arbejdet på deres juleevangeliefilm siden starten af november.

– Vi har mest skrevet replikker og øvet dem, siger Wilma Seerup Støvring.

– Øvet igen og igen, tilføjer Margit Noorman Sonne.

Hvad synes I om det?

– Det er meget sjovt. Jeg vil hellere lave det på den her måde, lyder det fra en begejstret produktionsleder.


Lærer at samarbejde

Lykke Rømer er skolelærer på Hans Rømer Skolen og hovedansvarlig for filmprojektet. Hun fortæller, at skolen helst ville undgå at aflyse dette års opførsel af Juleevangeliet.

– Vi skulle gennemføre det på en eller anden måde, og så valgte vi at lave en film. Her er vi så heldig at have mange eksterne aktører, der rigtig gerne vil hjælpe os, siger Lykke Rømer.

Hun refererer til Rønne Theater, der har udlånt kostumer, Bornholms Middelaldercenter, der foruden kulisse også bistår med rekvisitter og kostumer, Aa Kirke, der har sagt ja til, at skolen kan optage scener dér og hjælper med musikken, og Peter Fritzen, der sammen med Ungdomsskolen stiller sin ekspertise og udstyr til rådighed.

Den største ære skal dog tildeles eleverne, lyder der fra skolelæreren, som understreger, at børnene ikke har fået særlig meget serveret på forhånd, men selv har arbejdet for det.

– De har selv skrevet manuskriptet. Altså de startede med at læse Juleevangeliet, men de har selv fundet på, hvad de skal sige, hvornår de skal sige det, og hvordan de skal gå og stå. Så det er deres helt eget produkt, siger hun stolt.


Hele formålet med at efterligne en professionel filmproduktion har netop været, at eleverne skulle føle ejerskab over filmen. Derudover får børnene kendskab til filmproduktion, ligesom de oplever, hvordan det er at arbejde sammen på et stort projekt. Her lærer de, at alles opgave er vigtig for, at det hele kører rundt.

– Nogle vil måske tænke: "Jeg har ikke nogen særlig stor rolle, fordi jeg spiller bare indbygger". Men ingen kan undværes. Altså, hvor var vi henne, hvis ikke der var kaffe.

De unge er billedemennesker

Ifølge teknisk ansvarlig og filmunderviser på Ungdomsskolen Peter Fritzen kan børn og unge hente et stort socialt udbytte i en filmproduktion.

– Selvom vejret er surt og koldt som i dag, får klassen opbygget en teamstemning. Det lærer dem hele den sociale side af at lave film. Altså med ansvarlighed, seriøsitet og punktlighed.

Peter Fritzen er freelance filmmand og har i 30 år undervist i film- og medievidenskab på gymnasiet. Han er imponeret over femteklassen, der ikke bare knokler, men ifølge ham også har en intuitiv fornemmelse for, hvad der er et godt billede.

– De er jo vokset op med visuelle medier, og det gør dem til billedemennesker. I dag er første dag, jeg arbejder med dem, og det er imponerende at se, hvor hurtigt, de lærer. For eksempel, når de skal skyde fårene, så ved de godt, at det skal skydes fra forskellige vinkler og hvilke vinkler, der vil være gode at skyde fra.

Han tager en slurk af sin kaffe og peger mod en dreng i en lilla jakke i midten af en lille flok børn.

– Se, ham der. Det er ham, der går og fotograferer nu. Han er altså skarp.


Skjult talent

Drengen er Jakob Højrup Hansen. Han opsummerer kort, hvad det er, han tænker på, når han skal have nogle gode skud i kassen.

– Der må ikke være for meget luft over deres hoveder. Så jeg zoomer lidt ind, men ikke for meget. Så tænker jeg på, at kameraet fokuserer, at der god lyd og godt lys.

Da klassen tilbage i november skulle vælge, hvilke opgaver og roller, de ville have, havde Jakob Højrup Hansen faktisk ikke skrevet kameramand som en prioritering. Det blev valgt for ham.

– Men jeg fandt så ud af, at jeg var ret god til det, og nu tror jeg, jeg ved, hvad jeg vil være, når jeg bliver stor.