Det er efterhånden så som så med charmen på Rønne Havn. Meget er jo efterhånden havnebassiner uden vand, opmagasinering af vindmøller og opmarch for ventende biler, der skal med hurtigfærgen, men før vi alle fortaber os i muligheder for fremskridt og nye indtægter, så lad os minde hinanden om, at det nære, vores kultur og vores fælles historie ikke kun skal være – netop – historie.
Vi har brug for de her små identitetsskabende kulturbærere og traditionsrige holdesteder i samfundet. I ikke så gamle dage lå der både en brugs og en købmand, en slagter og en bager, et mejeri og to banker i Lobbæk, og vel vidende, at det selvfølgelig ikke kan være sådan længere, så er bevidstheden om, hvordan og ikke mindst hvor hurtigt det kan gå, vigtig.
En butik som Laksen er jo årsagen til, at det trods alt stadig smager en smule af fisk på Rønne Havn, og som et symbol på det levende og unikke, der er med til at udgøre sjælen i en by – og på en ø – er der god grund til at hive pengepungen frem og investere i foretagendet. Det vil glæde og gavne mange.