Købmand i Nyker på vej mod millionen

Købmand i Nyker på vej mod millionen
Bjarne Kure underholder, når der holdes åbne døre i den måske kommende Min Købmand i Nyker. Arkivfoto: Jacob Jepsen
NYHED | 22. OKT 2024 • 13:00
Holger Larsen
Journalist
NYHED
22. OKT 2024 • 13:00

– Der er pr. dags dato indgået tilsagn om donationer og anparter på 905.000 kroner, og vi håber at nå det vigtige delmål inden månedens udgang. Dette skal onsdagens arrangement selvfølgelig hjælpe med, og vi håber på stor opbakning fra beboere i hele oplandet.


Det skriver Nyker Borgerforening i et nyhedsbrev, inden Brødfabrikken onsdag den 23. oktober klokken 10-20 åbner dørene til de lokaler, der tidligere husede brugsen i Nyker, og som det fremover er planen skal rumme en Min Købmand-forretning.

Arbejdsgruppen bag initiativet har sat en million kroner som et vigtigt delmål, da det vil åbne muligheder for at søge forskellige fonde.

Arbejdet har på det seneste fået så meget vind i sejlene, at man venter at kunne åbne købmandsforretning inden sommeren 2025.

Onsdagens arrangement byder på konkurrencer, foredrag, et halloween-kreativitetsværksted og livemusik med den tidligere nykerbo Bjarne Kure. Det vil være muligt at tegne anparter og høre om status på projektet.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT