'Jeg har aldrig været til Folkemødet. Det gider jeg ikke'

DAGENS NAVN: Robert Zola Christensen er forfatter og arbejder i øjeblikket på en bog om en af Bornholms mest spektakulære drabssager, en tredobbelt mordbrand i Rønne i 1995. Han er i forvejen forfatter til adskillige fag- og skønlitterære bøger. Ud over sin forfattervirksomhed underviser han i dansk sprog på Lunds Universitet i Sydsverige.

Hvor er du født og opvokset?

– Det er svært at sige, hvor jeg hører til. Mine forældre havde købt et stort gammelt hus på Amager tæt på B&W, hvor min far var smed. Jeg blev født hjemme i soveværelset. Senere flyttede vi til Taastrup og så til Frederiksværk, hvor min far fik job på Stålvalseværket, da B&W lukkede. Min mor var i butikken hos slagteren i Brugsen, og jeg læste Anders And-blade

Hvad er dit forhold til Bornholm?

– Da jeg gik i femte klasse og boede i Tåstrup, skulle vi på lejrskole. Dengang var det sådan, at når man skulle på lejrskole, så gik turen til Bornholm Jeg skiftede skole i syvende klasse, og på den måde fik jeg en tur mere til Bornholm. Derfor var øen for mig i mange år lig med vandrehjem, store skåle med havregryn og madpakker. Første gang, det var i januar, blev jeg så søsyg, da vi kom ud på åbent hav, at det ødelagde hele turen. Anden gang blev en uforglemmelig oplevelse. Vi boede på en campingplads i nærheden af Gudhjem, cyklede øen rundt om dagen og røg cigaretter og blev forelskede i hinanden om aftenen. Rundkirkerne var vi bedøvende ligeglade med. Vi var mere optaget af hinanden og de andre unge, vi mødte i venskabsklassen. Når jeg siden har været på øen har jeg set mig selv overalt, vinkende, ung og glad på en cykel. Jeg har aldrig været til Folkemødet. Det gider jeg ikke. Jeg var i en overfuld marina for nogle år siden, jeg tror det var i Hasle, hvor der blev slæbt øl og billig hvidvin til de store hvide glasfiberbåde, som lå i havnen og gned op ad hinanden. Det er så heller ikke mig. Jeg har planer om at indlogere mig på Svanekegården, hvis det er muligt, og skrive den bog, jeg er i gang med. Det glæder jeg mig til.

Hvad er det, der driver dig til at skrive?

– Jeg ved det ikke. Jeg begyndte at skrive tidligt. Skrev digte direkte på tapetet i murermestervillaen i Frederiksværk. Engang imellem stak min far sit hoved ind, rystede opgivende på det og gik igen.

Hvad laver du, når du ikke arbejder?

– Ser for meget fjernsyn, gerne reality-programmer. Er i gang med den svenske udgave af Robinson. Jeg skyder skylden på corona, men jeg kan blive fanget af alt, hvad der bevæger sig på skærmen.

Nævn en person, et stykke kunst eller en begivenhed, som i væsentlig grad har været med til at forme dig som person, og forklar hvorfor?

– Jeg ved ikke. Den er svær. Men nu, når jeg bor i Sverige, er det oplagt at nævne Martin Andersen Nexøs Pelle Eroberen, som handler om svenskere, som kom til Bornholm for at prøve lykken. Den roman gjorde indtryk på mig, og den er blevet en del af mit undervisningspensum på Lunds Universitet. Og så er der maleren Folmer Bendtsen, som lavede bylandskaber i det kvarter, jeg voksede op i, og som mine forældre satte stor pris på. Farverne og lyset er lidt som Oluf Høst vinterlandskaber, bare i byen, men de har begge noget sært tomt og melankolsk, som rammer mig.

Robert Zola Christensen

56 år

Forfatter og mag.art. og ph.d. i nordisk filologi.

Underviser i dansk sprog, litteratur og kultur på universitetet i Lund i Sydsverige

Gift med Mari Bacquin. Tilsammen har de seks sammenbragte børn.