Forfatter sætter fokus på spektakulær bornholmsk drabssag

KRIMINALSAG

Den 28. august 1995 vågnede bornholmerne op til nyheden om en brand i en lægebolig ved hospitalet i Rønne.

Det var en brand, som i løbet af kort tid skulle vise sig at blive omdrejningspunktet for en af de mest spektakulære kriminalsager i Danmark i nyere tid.

En kriminalsag, som på grund af omstændighederne omkring selve gerningen, forbrydelsens ofre, gerningspersonens køn og den kynisme, forbrydelsen vidnede om, kalder på stærke følelser selv i dag godt 25 år efter.

Forbrydelsen var af en sådan kaliber, som sætter så markante spor i omgivelsernes bevidsthed, at mange bornholmere, som oplevede sagen i 1995, stadig kan huske, hvor de befandt sig, og hvad de lavede, da de første gang hørte om branden.

De, som husker den mandag morgen i sensommeren 1995, ved selvfølgelig også, at det drejer sig om den mordbrand, som børnelægen Elisabeth Wæver 14 måneder senere blev idømt livsvarigt fængsel for at have antændt.

Men for dem, som ikke før har hørt om sagen, for det er stadig en sag, man kun nødigt taler om på Bornholm, eller for dem, som kun har hørt brudstykker, opsummerer vi lige her.

Robert Zola Christensen

Forfatteren Robert Zola Christensen, som i øjeblikket arbejder på en dokumentar-roman om den tredobbelte mordbrand i Rønne, som i sensommeren 1995 rystede Bornholm og resten af Danmark, debuterede allerede i 1994 som forfatter med bidrag til novellesamlingen Vandrehistorier: en verden af gru og uhygge.

Hans første selvstændige bogudgivelse var romanen Kristinas Tavshed, som udkom i 1997.

Siden har han udgivet yderligere 34 bøger, der i genre spænder fra traditionelle kriminal- og spændingsromaner over den tragikomiske fortælling Det er Knud der er død, som er hans seneste roman, der udkom i 2019, og til fag- og lærebøger.

Robert Zola Chistensen er blandt andet også forfatter af lærebøgerne Dansk for Svensktalende og Dansk Grammatik samt forfatterhåndbogen Manual til skrivekunsten.

Ud over sin forfattervirksomhed underviser han i dansk sprog på Lunds Universitet i Sydsverige.

Tre-dobbelt drab

Elisabeth Wæver, en dengang 41-årig kvindelig læge, som var ansat på Herlev Hospital, havde et intimt forhold til en gift kollega, der arbejdede på Bornholms Hospital.

Elisabeth Wæver ville gerne mere end et elsker-elskerindeforhold, men den mandlige kollega var ikke indstillet på at forlade sin hustru og sine børn for at danne par med Elisabeth Wæver.

Han havde afbrudt forholdet til Elisabeth Wæver, og det var hun ikke tilfreds med.

Derfor rejste hun den 27. august under falsk navn med flyveren fra København til Rønne, hvor hun først dræbte sin elskers hustru med en overdosis morfin, som hun havde stjålet på sin arbejdsplads. Dernæst antændte hun branden i villaen på Helsevej, som endte med at dræbe elskerens to sønner på henholdsvis fire og syv år.

Næste morgen tog hun igen under falsk navn flyveren tilbage til København, hvor hun gik til frisøren for at få klippet de hårspidser, som var blevet svedet af, da hun antændte branden.

14 måneder senere i oktober 1996 blev Elisabeth Wæver, som den første kvinde siden 2. Verdenskrig, idømt livsvarigt fængsel for tredobbelt drab og brandstiftelse.

Bornholms Tidendes forside den dag dommen faldt og Elisabeth Wæver blev idømt fængsel på livstid for tredobbelt drab.

Dømt på indicier

Trods intensiv efterforskning lykkedes det aldrig politiet at levere nogle håndfaste tekniske beviser på, at det var Elisabeth Wæver, der stod bag ugerningen, og ingen personer, bortset fra Elisabeth Wæver selv, ved i dag nøjagtigt, hvad det var, der skete natten mellem den 27. og 28. august 1995 i lægeboligen på Helsevej i Rønne.

Hun har, siden hun kort efter blev anholdt, vedholdende nægtet at være skyldig i forbrydelsen, men rækken af tungtvejende indicier mod hende er lang og endte med at få hende dømt både ved landsretten og senere ved appelsagen i højesteret.

Mordbranden har siden 1995 været behandlet adskillige gange i forskellige formater og i forskellige medier. Blandt andet var den i 2001 forlæg til et afsnit af tv-fiktionsserien Rejseholdet, og senest indgik den i 2015 som et enkelt afsnit i en serie om bornholmske drabssager i Bornholms Tidende.

Nu tager forfatteren Robert Zola Christensen endnu en gang sagen op i en bog, som han i øjeblikket er ved at indsamle materiale til, og som han forventer skal udkomme i foråret 2022.

Ubesvarede centrale spørgsmål

Det gør han ifølge eget udsagn, fordi sagen er så usædvanlig og atypisk, som den er, og ikke mindst fordi det er ved at være sidste udkald, hvis det stadig skal være muligt at tale med nogle af de mennesker, som på forskellige måder var involveret i sagen tilbage i 1995.

– Den indeholder alle de elementer, som en fascinerende historie er gjort af. Der er sex, utroskab, jalousi og hævn. Der er en ubegribelig kynisme. Der er den uforståelige modsætning i, at Elisabeth Wæver som børnelæge, der har svoret at beskytte og hjælpe børn, ender med at dræbe to børn. Det er fortællingen om, at en ufattelig ondskab pludselig og ud af intet kan materialisere sig i helt almindelige menneskers hverdag, begrunder Robert Zola Christensen sit arbejde med bogen.

Han har som led i researchen til bogen arbejdet sig gennem en stor del af det materiale om sagen, som er er tilgængeligt. Han har interviewet en del af de mennesker, som på forskellig måde havde berøring med sagen tilbage i midten af 1990'erne.

– Efterhånden, som jeg har dykket ned i sagen, blandt andet ved at læse retsprotokoller og vidneudsagn, har der meldt sig ufatteligt mange ubesvarede spørgsmål. Både i forhold til, hvordan sagens hovedaktører opførte sig før og under forbrydelsen, og i forhold til den politimæssige efterforskning, som ikke har formået at besvare en række centrale spørgsmål entydigt, forklarer Robert Zola Christensen.

Bornholms Tidendes omtale i oktober 1996 af de anonyme breve, der blev nævnt i retssagen mod Elisabeth Wæver.

Et anonymt brev

Han peger som eksempel på, at den mængde morfin, som efterfølgende blev fundet i den dræbte kvindes lig, sandsynligvis ikke har været tilstrækkelig til at dræbe hende, og at det i dag stadig er uklart, hvad det var, som forårsagede kvindens død.

På samme måde peger Robert Zola Christensen på, at der under efterforskningen dukkede et anonymt brev op sendt til Elisabeth Wævers daværende forsvarer, advokat Knud Damgaard. Et brev der underbygger den forklaring, Elisabeth Wæver dengang gav politiet på, hvorfor hun havde besøgt elskerens familie på drabsnatten.

Wæver hævdede, at den dræbte kvinde, hendes elskers hustru, selv havde en elsker, som hun ville spørge Elisabeth Wæver til råds om.

I Bornholms Tidendes reportage fra sagen mod Elisabeth Wæver kan man læse om brevet og læse, at håndskriftseksperter dengang afviste, at det kunne være Elisabeth Wæver selv, der kunne have skrevet brevet.

– Det er aldrig blevet opklaret, hvem der skrev det brev, som er noget af det eneste materiale, som støtter Elisabeth Wævers forklaring, siger Robert Zola Christensen.

Han peger dog i samme åndedrag på, at Elisabeth Wæver under politiafhøringerne skiftede forklaring så mange gange, at det var svært at tillægge hendes forklaringer nogen form for troværdighed.

– Hun skød sig selv i foden hver gang, hun fik lejlighed til det. Hun løj, og når løgnen blev afsløret, serverede hun en ny løgn, siger Robert Zola Christensen.

Bornholm i 1990'erne

Ambitionen med bogen, som Robert Zola Christensen allerede har en aftale med et forlag om at udgive, er at forsøge at besvare nogle af alle de ubesvarede spørgsmål, han er stødt på under sin research og samtidig at skrive en dokumentar-roman, der er baseret på virkelige hændelser.

Derudover vil han gerne tegne et billede af Danmark og i særdeleshed Bornholm i midten af 1990'erne.

– Det er et helt andet Bornholm end det Bornholm med Folkemøde og Michelin-restauranter, som man kender i dag, og det vil jeg gerne beskrive, siger Robert Zola Christensen.

Når han har valgt romanformen til at at skildre sagen, er det, fordi han mener, at skønlitteraturens måde at fungere på har noget at byde ind med i denne sammenhæng.

"Den kan, gennem den iscenesatte indlevelse, skildre, hvordan vi mennesker handler og tænker i bestemte situationer, og når den begivenhedsrække, vi ved fandt sted, foldes ud, kan vi hver især danne os et billede af ikke alene, hvad der skete, men måske også hvordan og hvorfor, tingene skete, som de gjorde", skriver han i indledningen til bogen.

Villig til at droppe projektet

Overfor Bornholms Tidende lægger Robert Zola Christensen ikke skjul på, at han har haft mange etiske overvejelser i forhold til, om han overhovedet skulle skrive bogen, og det har han stadig.

– Jeg kan stadig komme meget i tvivl, men på den anden side, så synes jeg, at historien er så usædvanlig og så vigtig, at den skal skrives, og jeg bilder mig ind, at jeg kan skrive den på en sober måde, uden at svælge i de makabre detaljer. Historien er så stærk, at man ikke behøver skrue op for virkemidlerne, siger Robert Zola Christensen.

Han fortæller, at han stadig er parat til at droppe projektet, hvis nogen fremlægger tilstrækkeligt vægtige begrundelser, som han ikke selv har haft med i sine etiske overvejelser om bogen.

'Jeg vil gerne tale med alle, der kan huske noget'

Selv om forfatteren Robert Zola Christensen allerede har skrevet adskillige kapitler til sin kommende bog om Elisabeth Wæver sagen, så er hans research langt fra forbi, og han vil gerne i kontakt med personer, der kan huske detaljer fra sensommeren 1995.

Ikke kun detaljer om den uhyggelige drabssag, men også detaljer om livet på Bornholm i midten af 1990'erne.

1995 var et år, hvor borgerkrigen i Eks-jugoslavien rasede på fuld styrke, og hvor fredsbevarende FN-styrker adskillige gange blev angrebet af borgerkrigens parter.

Det var også året, hvor Matador-forfatteren Lise Nørgaards selvbiografiske roman, Kun en pige, blev filmatiseret og vist i biograferne, året hvor den første Døgn-Netto-butik åbnede i Danmark og året, hvor prins Joachim og prinsesse Alexandra blev gift i Frederiksborg Slotskirke i Hillerød.

Dagen før Elisabeth Wæver natten mellem den 27. og 28 august begik det tredobbelte drab, som hun senere blev idømt livsvarigt fængsel for, blev en gummiged kørt gennem ringmuren omkring Statsfængslet i Vridsløselille, og 13 fanger flygtede.

Nævninge og brevskriver

– Jeg vil gerne tale med alle, som kan huske noget fra den tid. Det kan være personer, som direkte eller indirekte var i berøring med Elisabeth Wæver-sagen, og det kan være personer, som blot kan hjælpe mig med at tegne et troværdigt billede af livet på Bornholm i den periode, siger Robert Zola Christensen og fortæller, at han specielt er meget interesseret i at tale med to grupper af mennesker.

– Jeg vil rigtig gerne tale med en eller flere af de personer, som var nævninge, da sagen kørte ved Østre Landsret i Rønne. De var, som jeg har fået det oplyst, alle bornholmere. Og så vil jeg meget gerne tale med personer, som kan være med til at afdække detaljer om det anonyme brev, som Elisabeth Wævers forsvarer modtog under sagen. Der må være nogen derude, som enten ved, hvem de personer, der omtales i brevet, er, eller personer, som ved, hvem der sendte brevet. Dem vil jeg meget gerne tale med.

Lover anonymitet

Robert Zola Christensen er godt klar over, at det måske ikke er alle de personer, han gerne vil tale med, som er parate til at stå offentligt frem.

Derfor er han indstillet på at yde alle personer, han taler med, fuld anonymitet, hvis de ønsker det.

– Det er kun mig, der behøver at vide, hvem de er, og fordi jeg netop har valgt at skrive bogen som en dokumentar-roman, så har jeg god mulighed for at sløre deres identitet, så ingen kan finde ud af, hvem de er, forklarer han.

Hvis man har oplysninger, man ønsker at dele med Robert Zola Christensen, så kan man enten sende ham en e-mail, et almindeligt brev, eller man kan ringe til ham.

Hvis man hellere vil mødes med ham for at overdrage informationerne, er dette muligt, når Robert Zola Christensen fra den 4. til den 9. april besøger Bornholm, så skal man blot kontakte ham for at lave en aftale.

Sådan kan man kontakte Robert Zola Christensen

E-mail: robert@rzc.dk

postadresse:

Robert Zola Christensen

Språk- och litteraturcentrum

SOL, Lunds universitet

Box 201

221 00 Lund

Sverige

Telefon: 0046 735 357 201