Generelt gælder det, at alle krigsskibe og ubåde, der kommer fra lande, som ikke er med i Nato - på nær skibe fra Sverige og Finland, har særlig interesse og derfor bliver fulgt nøje, forklarer Per Hansen til Jyllands-Posten.
– Vi skal sikre, at de ikke laver militære operationer på dansk territorialfarvand. Det er yderst sjældent, at der er nogen, der kommer til at træde over den grænse.
– Men det er det, vi er sat i verdenen for. Og det er derfor, at vi holder øje med skibe, som ikke er vant til at sejle i danske farvande, siger Per Hansen, der forventer, at gennemsejlingen kommer til at foregå fredeligt.